Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Temperamentsfuld lille fyr på 5 år med bekymringer.


Hej,
 
Jeg skriver, idet jeg er mor til en 5-årig dejlig dreng. Han er den mest charmerede lille dreng med meget store følelser. Han har til gengæld også et ret stort temperament som vi har arbejdet en del med de sidste par år. Vi gør gode fremskridt og kan i dag tale ham ned det meste af tiden.
 
Men det er ikke så meget temperamentet som bekymrer mig. Gennem det sidste års tid er han blevet mere og mere "tryghedsnarkoman". Det er specielt mig der ikke må gå fra ham men det begynder så småt også at gælde faren.
 
Eksempel:
- Når han skal sove spørger han en 3-4 gange om jeg bliver i huset. Jeg må ikke gå ud
- Når han sidder i bilen, og jeg skal ind og hente min mor, bliver han ked af at jeg forlader bilen (og ham)
- Han bryder sig ikke om at sidde alene i stuen og se tegnefilm - han vil helst at der er nogen derinde ( på trods af at han kan se ud i køkkenet, hvor jeg står)
- Hvis han cykler på vores gade og kører om på gaden bagved til en kammerat siger han gentagne gange, at vi ikke må køre nogen steder uden ham
 
Han skal gerne vide, hvor vi er hele tiden. Han kan godt lide at komme med hjem til en kammerat og lege, men jeg skal love at hente ham tidligt. Han kan godt lide at komme i børnehave (og trives der) men vi skal love at hente ham tidligt.
 
Når vi er på camping kan hans sagtens løbe med sin storesøster op på legepladsen og være væk i lang tid. Han kommer engang imellem og "tjekker ind", men ellers hører vi ikke noget fra ham.
 
Alt hvad der er nyt skal han forberedes til gennem flere dage. Lægebesøg m.m. er en lang snak og forberedelse. Vi kan ikke foretage os noget impulsivt - det er han ikke god til. Det går bedst når han ved, hvad vi skal, og hvad der kommer til at foregå.
 
Vi var i Givskud dyrepark i vores sommerferie. Der kan man i egen bil køre ind til løverne. Det brød han helt sammen over. Vi valgte, at jeg blev ude med ham. Resten af dagen snakkede vi gentagne gange om det (han spurgte til det), og det endte med lige inden vi kørte hjem, at han tog en beslutning om, at det ville han gerne. Han strålede efterfølgende og snakkede om det i flere dage.
 
Det foregår ikke kun hjemme ved os. Vi har et tilfælde fra hans mormor og morfar. De passede ham og pakkede samtidig campingvogn - noget han er vandt til, da vi alle camperer meget. Han sidder i stuen og ser tegnefilm. Mine forældre er på et tidspunkt begge ude ved campingvognen, da min mor pludselig kan høre at han græder. Han var fuldstændig utrøstelig over, at de havde "forladt ham". Min mor måtte efterfølgende love at blive indenfor med ham.
 
Han har siden han var helt lille været vant til at sejle i min morfars båd. I sommerferien i år gik han gik han i panik. Vi måtte kun sejle ganske stille, og båden måtte ikke vippe. Han mente, at vi ville drukne. Der er aldrig sket noget når vi har sejlet.
 
Min søn har ikke altid været sådan her - som tidligere nævnt er det noget som langsomt har taget til gennem det sidste år.
 
Vores familie består at min mand (som er tildelt førtidspension) og min datter på 8 år. Jeg arbejder selv fuldtid.
 
Min mand har været meget syg, og blev i julen 2014 ramt af en blodprop i hovedet. Til daglig kæmper han med svær astma og forhøjet blodtryk. Så der er sket nogen ændringer gennem det sidste år hjemme ved os. Min mand er flere gange blevet hentet i ambulance. Min datter troede til sidst, at han skulle dø. Men hende har vi kunnet snakket med gennem forløbet, og hun har kunnet forstå, hvad der skete. Hun har også haft problemer med b.la. at sove ude, hvilket hun altid har været ret glad for. Hun er nu ved at rette sig og "finde tilbage".
 
Min søn har vi ikke rigtig kunnet snakket med. Jo, vi har fortalt, hvorfor far blev hentet af ambulance, hvilket vores søn syntes var ret sejt.
 
Vi har nu haft ro på de sidste 4 måneder, og alt er ved at vende tilbage til normalen.
 
Men min søn "vender ikke tilbage" - det virker som om, at det tiltager.
 
Hvordan hjælper vi ham bedst muligt?
 
Mange hilsner


/Mai-Brit

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk