Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Tegn på autisme? - 16 måneder


Hej

 

Jeg skiver vi fordi vi efterhånden begynder at være lidt bekymret for vores datter på 16 mdr.

 

Vi synes at hun udviser mange symptomer på autisme. Allerede da hun var helt lille kunne man ikke få øjenkontakt med hende, hun vendte hoveder væk og rullede meget med øjnene . Det blev bedre efter at hun blev behandlet for smerte efter et brækket kraveben under fødslen.

 

Nogle gange kunne hun bedst trøstes ved at blive lagt på gulvet, og vi så kunne ligge ved siden af. Allerede der frygtede jeg, at hun var autist, men alle har slået det hen.

 

Men nu melder det sig på banen igen.

Hun reagere ikke på sit navn, vender sig ikke om og kigger, hun viser nok at hun hører det, men ignorere det. Det er meget svært at få øjenkontakt med hende, og hvis det lykkes, er det et split sekund. Hun vender hovedet væk.

 

Hun har ikke udviklet et sprog endnu, hun kan sige Hej, vov og ej. Hun vinker ikke farvel til os og peger ikke efter ting. Hun går i dagpleje, hvor de er 8 børn. Hun virker til at være glad for at være der, men leger mest alene, hun kan sidde midt på gulvet og ikke lade sig forstyrre af de andre.

 

Når vi henter hende, vil hun ikke op, skal lige lege færdig og går så ud og henter sit tøj. Når hun vågner om morgen smågræder hun. Hun reagerer ikke meget, når hun slår sig. Hun har temperament, og hvis vi kommer til at gøre noget som ikke passer hende, bliver hun meget ulykkelig og smider sig på gulvet.

 

Hun er motorisk dygtig, hun gik da hun var 11 mdr. Hun har en god balance og vil gerne udfordres.

Hun kan godt lide at efterligne det vi gør i praksis. Røre rundt i malingen, støvsuge, tørre støv af osv.

 

Hun har en lillesøster på 5 mdr., som hun gerne vil give sut og hente bøger til. Hun har også tidligere gerne givet hende et "kram" ved at lægge hovedet ind til hende, men det er ligesom det er aftaget.

Hun forstår ikke at stoppe og slutte legen når søster bliver ked af det, men i andre situationer reagerer hun på, at søster er ked af det og finder en sut til hende.

 

Hun forstår også en del beskeder, at finde bogen, at komme og hjælpe med at bære noget, men ligesom den udvikling er gået i stå.

 

Hun elsker at være ude, og hjælper os gerne i stalden, med at feje, fylde vandspande og fodre dyr. Dagplejen synes det går fint med hende, så vi har endnu ikke delt vores bekymring med dem.

 

Jeg synes ikke, at jeg har en super glad pige, men idet at det er den første ved jeg ikke om ovenstående er indenfor normalområdet. Lillesøster er i hvert fald en hel anden pige, kontaktsøgende og nysgerrig.

 

Hvad er jeres mening og hvornår skal vi reagere

 

Hilsen


/En bekymret mor.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk