Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Svær at få til at sove - pige 18 mdr.


Kære Anne.

 

Jeg har et spørgsmål om sove vaner. Vores pige på 18 måneder er desværre meget svær at få til at sove. Hun er glad og trives vel hjemme og i vuggestue.

 

Men om aftenen har vi vores udfordringer med at få hende til ro. Vi har et fast putte ritual vi har lært gennem tiden - med mad kl. 6, lidt leg, bad kl. 7-7:30, nat grød og i seng kl. 8. I sengen læser vi lidt historie, synger, putter og hun er ofte glad for at lege lidt i sengen. Hun læser historie for sin bamse, smider sut og bamse ud alt i mens den af os der lægger hende prøver at lave til og fra metode, vi har lært i jeres breve til andre. Vi går ind siger læg dig med, smiler, putter går ud, folder tøj, rydder op, så hun kan se os men ikke underholdes af os.

 

Det kan være ca. 30 min hvor efter hun desperat vil op, græder hjerteskærende (altså ulykkelig), til vi tager hende op og derefter glad peger mod døren. Den sidste måned har vi kommet i uvane med at gå hende i søvn i barnevogn som eneste sidste løsning. Det kan tage fra 5 min til over en time.

 

Ud over at det er trættende så er det nu uholdbart da hun skubber dynen af sig, og det nu bliver mørkt og koldt. Vi skal have lært hende at falde i søvn - men aner altså ikke hvordan.

 

Vi er klar over, at mange af hendes uvaner måske stammer fra, at vi ammede/ gav flaske hende i søvn, indtil hun var 16 måneder. Det sidste måned holdt vi ferie og rejste en del og hun sov mange nye steder. Hun er meget viljefast, og vi har lært at hun ikke fungerer med 'tvang - eller du skal', men er klart bedre med at 'overtales - ville det ikke være interessant at...' - hun er jo lille så på en oversat måde.

 

Ud over det sover hun fint igennem og sover godt i vuggestuen.

 

Vi ville blive så glæde for lidt hjælp. Jeg har læst rigtig mange af jeres breve men ikke fundet noget der ligner vores situation.

 

Vh.


/Mette.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk