Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Står op klokken 4:00 om natten - 19 måneder.



"Spørg os" svarer:

Kære CBS.

 

Vibeke har desværre en sygdomsperiode pt. Hun er i bedring, men svarer endnu ikke på spørgsmål. Så derfor er det Else, der svarer.

 

Når jeg læser jeres beskrivelser og spørgsmål, tænker jeg. I har et dejligt lille morgenmenneske, som vågner glad og fro op, hvor mange andre mennesker sover deres sødeste søvn. Inklusiv jer forældre… Jeg har selv været sådan et barn for mange år siden. Jeg vågnede dog klokken 5.00, og det er en smule mere menneskeligt. Men det har vist sig at været en stor fordel i mit voksne liv. Jeg har et par arbejdstimer om morgenen, før familien vågner. Dem nyder jeg og I kan tro, der er blevet svaret på mange spørgsmål i den tidlige morgen! I kan selvfølgelig ikke bruge mit lange blik på femtiden til noget. Men jeg vil bare sige, vi er nogle mennesker, der er født sådan.

 

Jeg tror faktisk ikke amningen har afgørende betydning for, at han vågner så tidligt. Det er hans indbyggede kropslige ur, der er indstillet på at stå tidligt op.

 

Jeg har ideer til forskellige muligheder, I kan afprøve. Og jeg håber, at noget af det kan hjælpe jer.

 

Hos en del børn kan man skubbe sovetiden med cirka 1 kvarter om ugen. I lægger jeres søn i seng  5 minutter senere fx mandag, onsdag og fredag. Han skal gerne følge med ved at vågne et kvarter senere efter den første uge. ½ time efter den anden uge og efter 4. uge skulle han gerne vågne 1 time senere om morgenen. Men sovetiden skal I også rykke måltider, natteritualer mv. Hvis I forsøger med den model, er det heldigvis i den periode, hvor vi snart får sommertid (den sidste week-end i marts). Så hvis det kan lykkes jer at skubbe sovetiden med 1 time i løbet af den næste måned, så vil han i bedste fald sove til klokken 6:00 - 6:30, når sommertiden bliver lagt til.

 

Jeg tænker på hans store appetit om morgenen. Måske kommer appetitten bare, når han er blevet vågen og klar til at tage hul på dagen og ikke før. Hvis sulten gnavede og vækkede ham, så ville en gang amning få ham til ro. Og det kan jeg forstå kun virker nogle gange og ikke altid. Så jeg tror ikke rigtig på, at I kan mætte ham med mad, og på den måde få ham til at sove længere. I har også prøvet, om det hjælper at give ham et lille måltid lige inden sovetid. I kan forsøge at give ham så meget han har lyst til at spise på det tidspunkt fx en gang varm grød med smørklat og det hele (det mætter godt). Og så kan I registrere, om hans morgensult bliver mindre.

 

Endelig er der den mulighed at en af jer flytter noget af aftenarbejdet til om morgenen, når han alligevel er vågnet. Den forælder, som arbejder om morgenen kan så bruge aftentimerne til at sove i. Det er selvfølgelig lidt kedeligt, men det vil gøre søvnunderskuddet hos den voksne lidt mindre. Og den som ikke skal arbejde om morgenen kan så sove længe. På den måde vil I voksne få lidt mere søvn. Og det har I vist begge to virkelig behov for.

 

Jeg håber, jeg fik svaret på det hele. Og så ønsker jeg for jer at I får lidt mere søvn om morgenen i den nærmeste fremtid. HELE familien.

 

Bedste hilsner

 

Else Guldager

Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk