Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Står op klokken 4:00 om natten - 19 måneder.


Til Sundhedsplejersken Vibeke,

 

Vi skriver til jer, fordi vores yngste søn på 19 måneder vågner mellem kl. 04.00 - 04.30 hver....morgen...eller nat, vil vi nok kalde det!

 

Vi har ellers tre nemme børn, som alle spiser og sover, som de skal. Alle har tidligt lært at lægge sig til at sove selv: helt uden gråd. Alle sover igennem hver nat. Den yngste går i seng om aften mellem 19.00 og 19.30, hvor han uden gråd og helt roligt lægger sig til at sove på eget værelse. Han går i dagpleje, hvor han sover middagslur mellem 12 og 15. Det samme i weekenderne hjemme. Uden problemer. Han spiser helt normalt og han er både, glad, sund og rask. Han har heller ikke problemer med at holde sig vågen om dagen.

 

Men: de voksne er ved at gå itu af træthed. Er begge udearbejdende og skal også arbejde om aften. Dagene bliver voldsomt lange, når man skal op kl. 04!

 

Vores søn vågner aldrig i løbet af natten. Sover trygt og roligt. Men når man vågner er der igen vej udenom: han VIL op og vi har ellers forsøgt følgende:

 

1: Min mand forsøgte gennem nogen tid at lægge sig ved siden af ham på børneværelset og få ham til at sove videre. Det lykkedes ikke.

2: Min mand stod op med ham, når han vågnede, så han ikke så mig (som stadig ammer en smule). Det ændrede heller ikke noget.

3: Vi har den sidste tid taget ham ind til os selv kl. 04, og han har ammet lidt for igen at sove en time eller to. Det lykkes sjældent. For det meste vil han kunne ammes lidt og så siger han derefter: morgenmad! Holder vi ham i sengen skriger han voldsomt.

 

Han virker meget sulten, når han vågner og kan spise to-tre portioner mad, som er varm grød eller havregryn med mælk og rosiner på. Han spiser ellers fint om aften og får også ofte  et lille måltid lige inden, han skal sove. Det ændrer ikke noget.

 

Skal jeg standse amningen? Vil det ændre hans “trang” til at stå op om morgenen og måske give ham ro til at sove?

 

Hvorfor er han så sulten kl. 04?

 

Vi er så trætte, at vi snart er ved at  blive desperate: håber, det kan findes en løsning!

 

MVH


/CBS

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk