Kære fagpanel,
Vi er så heldige at have fået en lille dreng for tre uger siden. Han synes, at trives – men trives bedst, når han er helt tæt på mor.
Om natten sover vi derfor sammen. I den forbindelse har jeg to spørgsmål:
1) Når man sover i samme seng, som sin baby, skal man så sove på en bestemt måde? – ift. sikkerhed, tænker jeg. Jeg ligger normalt ned og ammer om natten. Når han er færdig med at sutte, ruller jeg ham om på ryggen, så han sover videre i min armhule. Er det sikkert nok?
2) Det er svært at få ham til at sove/ligge for sig selv – også om dagen. Vi ligger ham i liften, når vi går tur – mindst en gang om dagen, hvor han som oftest er rolig, så længe vi går. Så snart vi stopper, begynder han at græde.
Vi ligger ham også for sig selv på et tæppe i seng/sofa i løbet af dagen, men også her “holder” han kun få øjeblikke. Vi er bange for at få skabt “dårlige vaner”. Hvornår er det vigtigt at arbejde mere aktivt på, at få ham til at ligge for sig selv?
På forhånd tak for hjælpen!
Mvh