Kære bekymrede mor.
Tak for jeres spørgsmål om jeres søns søvn.
Hvis jeres søn sover natten igennem sædvanligvis og er udhvilet om morgenen, så tror jeg, at I må acceptere, at han drømmer og bevæger sig meget i søvne. I kan gøre jer umage med, at hans seng er så sikker som mulig. Fx at den er polstret, hvor han kan slå sig, som det åbenbart sker af os til.
Hans drømmesøvn vil blive mindre med tiden - rent tidsmæssigt, og så bliver hans bevægelser det sikkert også.
I kan også nævne det for lægen eller sundhedsplejersken, når I taler med dem. De kender jo jeres søn og hans udvikling bedre end jeg.
Men helt umiddelbart ser jeg ingen grund til bekymring.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk