Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Sorterer maden og græder ved sovetid - 1 år.


Hej Else.

Jeg har en søn, der er et år gammel. Han er glad, og trives rigtig godt. Jeg har et spørgsmål til dels måltider men også sengetider, og jeg håber, at du kan hjælpe med begge.

Måltider fungerer normalt fint, og han spiser godt og vejer det han skal. Men han er begyndt at sortere i det, som han ikke vil spise, og det er meget frustrerende for os. Fx vil han ikke spise rugbrød men kun pålæg. I starten af måltidet spiser han det gerne, men så sorterer han det ellers fra. Hvis han selv får lov at spise, tager han pålægget af, og hvis vi insisterer på, at han også skal spise rugbrødet, bliver han vildt hysterisk. Jeg frygter lidt konsekvensen af, at han får lov til at spise pålæg alene, eller at vi i stedet præsenterer ham for en anden type mad, men det kan være ubegrundet. Samtidig er jeg bekymret for, om det er at presse ham for meget, således at måltiderne bliver forbundet med noget rigtig træls for ham. Det er vi ikke ude på, og det er heldigvis heller ikke alt slags mad eller alle måltider, som foregår sådan. Har du et godt råd og er det bare en fase?

Når han skal sove, har vi normalt et barn, der sover igennem med en enkelt opvågning en gang eller to om ugen. Vi plejer at putte ham og gå fra værelset, og så kigge til ham et par gange, hvis han bliver ked af det, hvorefter han normalt selv kan falde i søvn.

Men når vi putter ham nu, bliver han vildt ked af det, når vi går ud af værelset. Bliver vi, er han rolig og begynder ofte at lege. Så går vi igen, og han bliver ked af det, og sådan står det på. Vi vugger ham nogle gange i søvn, og vi har også endt med at give ham en flaske, hvilket hjælper. Men det er ret hårdt, og det er en meget frustrerende time, det står på. Er det også blot en fase? Skal vi blive hos ham, eller lærer han så, at han ikke kan falde i søvn, uden at vi er der?

Kan du henvise til noget litteratur eller andet, som vi kan læse om i forhold til der, hvor han er lige nu? Jeg synes, at de bøger, der findes er meget koncentrerede i længere perioder, fx to år, og det bliver meget generelt og overordnet. Jeg har kigget lidt herinde, og der er også mange gode svar.

På forhånd tusind tak


/Katrine F.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk