Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

SKAL et barn have sut?


Hej!

 

Jeg skriver, fordi vi er i vildrede ift. sut til vores søn på 3 mdr.

 

Vi havde håbet, en sut ikke var nødvendig af blandede og nok ret egoistiske årsager (jeg synes simpelthen den er grim midt i mit smukke barns ansigt...!), men er nu blevet i tvivl. Jeg skriver til jer, fordi det virker på mig som om vores omgivelser og egen sundhedsplejerske til enhver tid vil foreslå sutten.

 

Indtil nu er det gået fint uden – jeg synes altid, vi har kunnet finde en årsag til gråd, og i det hele taget har han ikke grædt meget, mere "snakket utilfreds".

 

Problemet er opstået dels i takt med, at han har opdaget sine hænder... (og vi selvfølgelig ikke er interesserede i at han sutter på finger), dels fordi han ofte, når at blive overtræt og hyperaktiv inden vi får puttet ham, især om aftenen ved sengetid, og dels fordi jeg er begyndt at forsøge at adskille mad og putning ved at putte ham vågen efter amning.

 

Scenarie:

Ved en ca. 18-tiden begynder min søn at "cykle" og snakke mere og mere frustreret. Vi prøver at dæmpe belysningen, stoppe legen, amme ham, skifte ham og give ham nattøj på i halvmørke, amme i halvmørke, bøvse og putte ham og lade ham få ro. Er vi heldige, virker det, og intet problem.

 

Men ofte kører han sig selv op, så snart han bliver lagt. Cykler videre, snakker surt, og det ender i gråd, hvis ikke jeg gør noget - nogle gange alligevel. Jeg prøver at amme og bøvse igen, og han spiser til jeg kan høre det kører op og ned i ham med gylp og samtidigt er han vildt ulykkelig, stikker i hyl for hver lille ændring. Løsningen indtil nu har været at amme ham i søvn og bære ham sovende til sin seng.

 

Nu er han så oveni begyndt at sutte/gumle meget på sine hænder og fingre, når han ligger der og er frustreret, og det er som om det er med til at køre ham endnu mere op... og det samme med den sut og den bidering, vi få gange har forsøgt os med.

 

Og nu vælter spørgsmålene så frem:

 

Nogle siger, at de "lader op til natten" ved at spise meget. Jeg synes bare, det virker som om, han spiser mere end han kan rumme... Er det muligt at overfodre? Han sutter vel ikke mælk i sig hvis han ikke er sulten? Er sutten et bedre valg her?

 

Er det for tidligt for min søn at adskille mad og putning? Jeg er gået fra det igen og nøjes bare med at sørge for at brystvorten ikke er i munden på ham, og det går fint, men inden vi er nået dertil at han er faldet til ro og sover kan der gå timer!

 

Putter vi for tidligt? Ligger han simpelthen og keder sig? Og hvad kan jeg gøre, som ikke kører ham op, ud over at amme? Han er for sur til at ville putte og nusses, og svøbning kan vi godt glemme - så kan han jo ikke cykle! I dag gik der ren underholdning i den for at få ham til at falde til ro... lavede efterfødselstræning foran ham - det sover han nemlig glimrende til til træning - men han skulle alligevel have en sidste tår, inden han gik ud.

 

Putter vi for sent? Han er begyndt at tage en sen eftermiddagslur, og vi gør ikke meget mere end at amme og skifte til nattøj inden han begynder at blive hyper... skal vi helt undgå at han lige ligger lidt på legetæppet selv på det tidspunkt og gå direkte til putning?

 

Er det ondt ikke at bruge sut? Som regel, og især når vi er hjemme, går dagen fint uden. Men steder/tider hvor det er svært at amme kan godt være en udfordring.

 

Hvis det er en sut der skal til, hvordan vænner vi ham så til en sut? Eller evt. en sutteklud/bamse?

 

Om dagen giver jeg ham mad, når han begynder at snakke surt. Før var det let for mig at aflæse om han var sulten (smask), hvordan ved jeg det nu, når han er kommet i "put alt i munden alder"?

 

Min løsning er ofte amning (oftere end hos de andre i mødregruppen, som kører ca. 3 timers interval) - ammer jeg ham generelt oftere end han er sulten til, fordi vi ikke bruger sut? (Trøstespisning???) Er det et problem?

 

Hvordan tackler institutionerne børn, som ikke bruger sut - skaber vi et problem for os selv når vi når dertil?

 

 

Jeg har aldrig kørt ammeintervaller, bare lagt ham til når han virkede sulten, og det er gået fint. Har kørt efter devisen at man ikke kan forkæle et spædbarn... men nu er han jo ikke så spæd længere, og jeg tænkte, at nogle gode vaner skulle indøves så småt, så faren også kan putte ham. Han falder fint selv i søvn om natten efter amning, også nogle gange efter at have rumsteret lidt i sengen selv. Han kan dog godt lave lidt suttebevægelser med lukket mund mens han sover...

 

Jeg håber, I har et råd til os, så vi kan holde op med at forvirre os selv og vores søn med halve løsninger...

 

Mvh


/Camilla.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk