Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Min datter kaster op - 6 måneder



"Spørg os" svarer:

Kære Mette.


Tak for din beskrivelse af din datters spisning og opkast.


 

Jeg synes, du har håndteret det virkelig godt. Og du har også spurgt de fagfolk, som er omkring dig til råds. De har ikke ment, at du skal være bekymret. Og din datter trives og er glad. Hun begyndte først at få det sådan, da hun var flere måneder gammel, og det udelukker en del ting, som man eller kunne tænke sig, kunne være baggrunden. 

 

 

Det kan være, at hun har en følsom brækrefleks, som du selv er inde på. Ingen kan vide det. Men ud fra dine observationer og beskrivelser, så virker det ikke til, at hendes opkast ikke forstyrrer hende og hendes udvikling.

 

Jeg tænker, at hendes det vil forsvinde stille og roligt, når hun begynder at få endnu mere skemad. Det lægger sig tungere i mavesækken. Samtidig vokser hun jo også, og det har sandsynligvis også en betydning. Organerne bliver større og afstandene i halsen bliver også længere (fx hvor centret for brækrefleksen sidder), fordi alt vokser simpelthen. Jeg synes, det er fint, at du lige har opmærksomhed på om det bliver mere. For så må du kontakte sundhedsvæsenet, hvor du end er i verden.

Du er ved at være der, hvor I skal sætte mere ske-mad i løbet af dagen på programmet. Og samtidig skal du skrue ned for amningen – også om natten. Så kan I se om det bedrer på det hele med tiden. Hvad du fortæller om hendes søvn og døgnrytme, det lyder også rigtig godt. Det svinger lidt fra dag til dag, ligesom appetitten gør det.

 

Det er dejligt at høre, at du tager det hele mere afslappet, end dengang du fik dit første barn. Det tror jeg rigtig mange familier kan nikke genkendende til.

 

Der er ikke noget, som får nogle klokker til at ringe for mig om et eller andet bestemt, det kunne være. Og hvor gerne man end vil, så er det ikke altid muligt at give en forklaring på, hvad det kan være, der udløser at din datter nogle gange kaster op. Og så skal du huske på, at vi ser ikke din datter eller har hende i hænderne. Sundhedsplejersken.dk er udelukkende et supplement til de fagpersoner, der er omkring jer.

 

Jeg håber, at I slår jer til ro med, at sådan er det.

 

Held og lykke med det hele og god rejse i den store verden.

 

De bedste hilsner

 

Else Guldager
Sundhesplejerske phd


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk