Hej Fie.
Tak for din lange mail, der giver et fint indblik i, hvad der er sket rigtig, rigtig mange skift i din søns liv..
Først er hans far rejst fra ham, så er I rejst til hans far (hvor alle andre mennesker omkring jer, taler et uforståeligt sprog), så rejser hans mor fra ham og så rejser han til hans mor (hvor alle andre mennesker igen, taler et uforståeligt sprog, bortset fra jeres danske aupair), men så er hans far igen forsvundet ud af hans hverdag….Din lille dreng har med andre ord oplevet rigtig mange skift og nærheden til hans primære kontaktpersoner (mor og far) har været adskilt i hverdagen og det har skabt stor uro hos ham.
De fleste børn klarer fint ét skift, men din dreng har været igennem adskillige skift og tydeligvis så mange, at han har svært ved at rumme dem.
Stress hos børn kan netop vise sig som aggression, tristhed, impulsivitet, hyperaktivitet, rastløshed, koncentrationsproblemer, etc. Det er stressende for børn i denne alder, at skulle forholde sig til mange forandringer, mange voksne og tilmed voksne, som man ikke forstår og der ikke altid forstår en.
Jeg tænker, at din søn har en sund reaktion på, at der er sket har han svært ved at kapere, og han med al hans modvilje, i den grad forsøger, at beskytte sig selv mod flere forandringer. Så din strategi med at give ham rum til at være gal og frustreret er fin, men du skal være meget opmærksom på, at hjælpe ham med at sætte ord på hans frustrationer. Det har helt sikkert ikke været en hjælp for ham, at han har fået lov til at gå alene med sin vrede og sine frustrationer i den ene børnehave. Alle børn har brug for støtte til at lære og håndtere deres vrede, og den hjælp har din søn ikke fået, når han har været i børnehaven.
Din søn har brug for, at du kan rumme hans frustration. Det betyder, at du eksempelvis skal sætte dig i rummet, når han flipper ud og ikke forlade ham, men snarere tilbyde ham fysisk nærhed, en tryg favn og samtidig sætte ord på hans frustration. Det betyder naturligvis ikke, at han skal bestemme, hvis du har bedt ham om noget, som han ikke vil, men du skal møde ham med tydelig italesættelse af, at du godt kan se, at han ikke vil men, at I må sammen gøre, det som du har sagt, han/I skal gøre.
Og det er en god strategi, at du advarer ham om skift, når du fx siger, ”om 5 minutter skal du op af badet”.
Det kan være en hjælp at indføre et æggeur til sådanne situationer. Når man er 4 år, så kan begrebet ”5 minutter” være ret diffust, mens lyden af et æggeur, der ringer, vil være lettere at forstå. Så er det også uret, der bestemmer og I kan sammen ”ærgre” jer over, at tiden er gået og I skal videre…
Min erfaring er, at et fysisk æggeur/minutur virker, mens en tidstagning på mobilen ikke altid har samme effekt. Så har du ikke allerede et æggeur, så køb et godt gammeldags et.
Sådan som du beskriver din søns adfærd lige nu, så synes jeg, det er en rigtig god beslutning I har taget om, at I som familie nu skal bo under samme tag og have en stabil hverdag. Du skal være forberedt på, at det vil tage en rum tid, før din søn falder til ro i hverdagen. Han kan sagtens have glemt meget af sproget og skal endnu engang lære ”et nyt sprog”, når I flytter tilbage til Schweiz. Det er heldigt, at han kan komme tilbage til samme børnehave og til børn, han kender.
Det kan være en idé, at du laver et skema for jeres uge. Det kan hjælpe din søn med at skabe overblik og stabilitet i hverdagen. Et skema til dette formål skal selvfølgelig bestå af foto, tegninger eller symboler, som skaber mening for din søn og kan bygges op på samme måde som et skoleskema. Det kan være en idé, at I sætter jer sammen og laver skemaet.
Det er en god ide, at du er forsigtig med at fylde for mange aktiviteter i skemaet. Alle børn holder af gentagelser, men har man et usikkert/utrygt barn, så skal man være opmærksom på, at være nærmest rigid i sin gentagelse af hverdagens praksis.
Omvendt skal der selvfølgelig være symboler/billeder for tid til morgenmad, frokost, aftensmad, bad, etc., altså de ting, der sker hver eneste dag og gentages, dag efter dag.
Når hans danske ordforråd er begrænset, så gælder det selvfølgelig om, at stimulere ham sprogligt og en måde at gøre det på er, at læse en masse bøger og snakke om, hvad der sker i bøgerne. Så læsning af bøger kan med fordel indgå som et fast punkt i ugeskemaet.
Som du sikkert ved, så har man brug for et modersmål, som man kan bygge et fremmedsprog ovenpå. Man skal ikke være bange for, at lære at udbygge sit modersmål samtidig med, at man lærer et fremmedsprog. Det kan barnets hjerne godt rumme. De to sprog lagres to forskellige steder i hjernen, så der er ikke noget med, at det ene blokerer for det andet.
Du kan blive inspireret til yderligere sprogstimulation i bogen ”Dit barns sprog” af Helle Iben Bylander, m.fl.. Bogen kommer med mange konkret forslag til lege, der stimulerer sprogtilegnelse.
Sprog og motorik hænger sammen, så leg, hvor kroppen bruges aktivt er også med til at sprogstimulere. Hoppe, rulle, gynge, svinge er alt sammen med til at stimulere sanserne og balancen.
Så besøg på en legeplads med sjove udfordrende legeredskaber, kan måske også indgå i en ugeplan. Eller en fast ugentlig tur i svømmehallen?
Jeg håber, du har fået inspiration til en ny hverdag sammen med mand og børn i det nye år.
Mange hilsner
Vibeke Samberg, sundhedsplejerske, cand.scient.soc.