Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Kan vi få vores datter på 5 måneder til at sove igennem?


 

Kære Else.

 

Min datter på knap 5 måneder vågner hver 2.-3. time om natten for at få mad, og jeg er i tvivl om det er helt normalt, og noget hun vokser fra, eller det er en dårlig vane. Jeg ammer hende og giver hende en flaske mme og sove på. Vi har prøvet at give hende vælling at sove på i stedet for mme, og vi har flyttet hende ind på sit eget værelse - begge dele uden at hun vågner færre gange. Hun kan ikke bare vugges i søvn - vi har forsøgt, men så vågner hun blot et kvarter efter igen.


Vi er begyndt at give hende lidt grød - majsgrød en gang dagligt, enten formiddag eller tidlig eftermiddag.
Jeg overvejer at stoppe amningen for at få mere ro og en bedre rytme for os alle - eller i det mindste så min mand kan tage nat-tjansen i weekenden.


Jeg gør en indsats for at give hende 3 lure dagligt. Vi har ikke en helt fast rytme, men vores døgn ser nogenlunde sådan ud:

6.30: Vågner og ammes i sengen
9.00: ammes
9.30 - 11: lur
11: Grød
12: ammes
13-14.15: lur
14.30: ammes
16.30 ammes
17 - 17.45: lur
19.00: flaske og puttes
21.15: ammes i søvne inden jeg går i seng
23: vågner og ammes
2.00: vågner og ammes
4: vågner og ammes

jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker - om jeg skal affinde mig med at det er sådan og glæde mig til det bliver bedre, eller jeg kan gøre noget, så min datter vågner mindre om natten.

 

Bedste hilsner

 


/Mette

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk