Hej Nadja.
Tak for beskrivelsen af din søns bryderier med maven. Du skriver, at din søn virker forpint, at han skriger meget lige nu, og at han har prutter, der lugter.
Jeg synes, du bør søge råd hos enten din læge eller din sundhedsplejerske. For med de oplysninger er det ikke muligt at afgøre, om det er ok, at du bare venter i flere dage, og ser tiden an.
Jeg forstår også på dit spørgsmål, at du sikkert allerede ved, det er helt almindeligt for børn, der udelukkende får bryst, at de har afføring med flere dages mellemrum.
Men jeg bryder mig ikke om, at du synes din søn er direkte forpint. Så for en sikkerheds skyld, så synes jeg, som sagt, at du skal søge råd og vejledning tættere på, end hvad vi som hjemmeside kan tilbyde.
Held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.