Hej Berit,
Jeg har en søn på næsten 3 mdr., som jeg søger lidt råd til i forbindelse med søvn.
Siden fødslen har søvn om dagen været svært for ham, mens han om natten sover rigtig fint omkring 10 timer kun afbrudt af en amming.
Jeg søger råd i forbindelse med, at min søn kun kan falde i søvn når han bliver ammet. Ligegyldig hvor træt han er, da kan han ikke finde ro til at falde i søvn selv. Vi har forsøgt med barnevognsture, at sidde lige så stille og synge i mørke rum, lægge ham på vores seng og køre en finger mellem øjnene osv. osv..
Han nægter simpelthen at overgive sig, og ender som regel med blot at blive sur. Når han så bliver lagt til, da går der nogen gange maksimalt to minutter inden han sover, så han er jo tydeligvis træt.
Det er efterhånden lidt hårdt, da det kræver at jeg altid er hos ham (han vil ikke tage flaske), og besværliggør at han kan blive passet ude.
Jeg er også nervøs for, om det efterhånden er blevet en vane for ham at falde i søvn ved brystet.
Er det reslistisk at forvente af en baby på 3 mdr. at han kan falde i søvn af sig selv uden brystet og hvordan kan vi hjælpe ham til at finde roen til det?
Venlig hilsen