Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

I følelsernes vold - 5 1/2 år


Hej

 

Vi har en datter på 5 1/2 år som lige er blevet storesøster før jul. Vores datter er en sød og rar pige, som er ret genert og lidt forsigtig. De sidste par måneder har vi dog oplevet nogle voldsomme reaktioner fra hendes side på både små og større konflikter.

 

Hun bruger et grimt sprog som "du er den dummeste mor/far i hele verden" og "jeg hader dig!". Et sprog, som hun bestemt ikke hører herhjemme!

 

Desuden reagerer hun voldsomt med spark og slag, når vi kommer i konflikt med hende om både stort og småt. Hun slår, kradser og kaster med ting, smækker døren, skriger højt osv. Det er helt tydeligt, at hun har nogle frustrationer, som hun ikke rigtig kan få afløb for på andre måder.

 

Jeg/vi har prøvet at tale med hende stille og roligt om de ting hun siger og gør, når hun bliver vred. Vi fortæller hende, at vi bliver kede af det, når hun siger sådanne ting til os, og at vi heller ikke vil have, at nogle taler sådan til hende.

 

Hun er rigtig tarvelig overfor hendes kusine på 3 1/2 år, som hun går i børnehave med. Vi har ofte kusinen med hjemme efter børnehave, og passer hende til mor/far kommer fra job. De to er meget tætte og har nærmest et søskende forhold, hvor de begge har ret svært ved at "give sig", når de er uenige.

 

Kusinen kan sagtens forsvare sig verbalt, men det er utroligt anstrengende at høre de "dumme" ord blive smidt frem og tilbage imellem dem. Uanset hvor meget vi taler med hende om at tale og behandle kusinen ordentligt, starter vi forfra næste gang! Kusinen er selvfølgelig heller ikke altid uden skyld, og hun bliver også irettesat, når hun siger/gør ting som ikke er i orden.

 

I dag kulminerer det hele så! Kusinen er med hjemme fra børnehave og vil ikke med til at rydde op på værelset, som vores datter foreslår. Jeg hører, at hun siger til kusinen "skal jeg banke dig?" Og "dumme, dumme" osv.

 

Jeg afbryder naturligvis og siger meget bestemt, at det der vil jeg overhovedet ikke høre på osv. Vores datter bliver ked af det, og konflikten ender med, at de to piger bliver gode venner og bliver enige om at tage et spil.

 

Senere tager far pigerne med på køretur, da han skal et ærinde. Her starter en ny kæmpe konflikt. Kusinen samler en lille bold op og vores datter ender med at smide en (heldigvis Tom) taske i hovedet på kusinen.

 

Da far skælder ud, slår, kradser og spytter hun ham i hovedet! Far ender med at droppe køretur og nærmest trækker vores datter ind på sit værelse, hvor han forklarer hende, at hun nu er gået meget over stregen.

 

Efter at have raseret både sit og vores værelse, kommer hun ud og vil give far en undskyldning. Jeg taler med hende, om det hun har gjort, og hun siger, at hun er ked af det. Vi taler om det et stykke tid, og jeg prøver også at spørge ind til, om der er andet, hun er ked af.

 

Men det siger hun nej til og virker lidt overrasket over mit spørgsmål. Hun får redet trådene ud med farmand og opfører sig eksemplarisk resten af aftenen.

 

Det er frustrerende, at det efterhånden er ved at være dagligt, at vi ender i en eller anden kæmpe konflikt med hende. Uanset hvordan vi takler den, sker der nogenlunde det samme et par dage efter igen. Måske over en bagatel som at selv skulle trække i nattøj!

 

Det skal til slut siges, at vores datter på mange områder har været "forkælet" som enebarn i 5 1/2 år, som fx aldrig at skulle falde i søvn på egen hånd eller sove i egen seng. Det gør hun nu, og det er stadigvæk lidt af en kamp at få igennem.

 

Så der er ingen tvivl om, at der er sket drastiske ændringer i hendes liv efter familieforøgelsen, og der skal også være plads til en reaktion. Jeg synes bare det er nogle voldsomme reaktioner, som bliver værre og værre!

 

Hun er glad for sin lillesøster og er meget hjælpsom i forhold til at hjælpe med madlavning, oprydning, tøjvalg til lillesøster osv.

 

Hvordan får vi vendt denne negative udvikling med vores ældste datter?

 

Børnehaven har ikke givet udtryk for nogen forandring derhenne. Men det er min plan, at jeg vil snakke lidt med dem om udviklingen herhjemme.

 

Jeg tænker om sprogbruget måske kommer derhenne fra? Og hvor i alverden kommer spytteriet fra???

 

Mange hilsner


/Mor med dårlig samvittighed

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk