Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Hvordan får jeg hende i eget værelse? - pige 20 mdr.



"Spørg os" svarer:

Kære Minas mor.

Tak for dine spørgsmål og din beskrivelse af jeres aftenritualer.

Ja, det er normalt at børn græder ved sovetid. De er trætte og skal falde til ro. Men det kan være svært at slippe dagen. Det er vigtigt at vise omsorg og forståelse, når ens barn græder. Jeg synes, du håndterer gråden ved sovetid helt fint. Børn græder jo på mange forskellige måder. Og jeg er enig med dig i, at din datter er træt. Og det er jo også en grund til, at barnet har let til gråd.

Jeg tænker, at et nyt soveritual i eget værelse kan være en fin ide at forberede. Du kan inddrage din datter med enkle ting, så hun føler, at det er noget, som hun har del i.

 

Måske kan I anskaffe en himmel til at hænge over og omkring sengen. Man kan få nogle med prinsesse-prinse-krone på, det er der mange børn, som synes er flot. Og himlen afgrænser sengen på en god måde, synes jeg. 

 

I kan beslutte hvilken bamse eller sovedyr, der skal være sammen med hende, når hun skal sove. Det kan også være, at du kan lade hende vælge nyt sengetøj, som hun synes er flot. Når sovestedet er indrettet, så fortæller du hende, at hun nu er så heldig, at hun skal prøve sit nye sovested.

Alt efter, hvad du synes eller tænker vil være godt, så kan du tilbyde lidt at drikke eller spise fx vand og ???? (ikke noget sødt men fx et stykke knækbrød med lidt ost eller???), du børster hendes tænder, og I går ind på hendes værelse. Her er hun i sengen. Måske skal gardinerne rulles ned? Og der skal være et vindue åbent?

 

Så er det tid til at du læser historie, eller hvad du nu synes er praktisk. Du synger sovesang, og du putter hende og kysser godnat. Så siger du godnat og forlader rummet. Du kan evt. sige: ”Nu skal du lukke øjnene og sove, mor skal … … jeg lytter efter at du sover godt. Du kan eventuelt lade døren være på klem. Og du går ud. Hun begynder sikkert at græde. Så går du ind og putter igen og siger: ”Nu skal du lukke øjnene og sove, mor skal … … jeg lytter efter at du sover godt”. Det kan være, at du skal gøre det mange gange i de første nætter indtil den nye vane, den er grundlagt. For det er lige det, det handler om. Hvis det er svært for hende, og hun græder og kalder på dig mange gange, kan du lægge en madras ind ved hendes seng, hvor du er, indtil din datter er faldet i søvn.

Din datter er nu så langt fremme med sproget, at han kan begynde at forstå sammenhænge, så det er et godt tidspunkt.

Det er godt, hvis du kan sørge for, at den samlede tid for soveritualet er omkring 15 minutter. Ved lange soveritualer, kan barnet miste fokus og ”glemme”, det var i gang med at skulle sove.

Det er individuelt, hvordan man på en god måde får barnet til at sove. Det kan være svært at undgå gråd i perioder, især når man skal indkøre ny praksis og vaner. Bump på vejen er også ved sygdom, hvor der kan være brug for anden form for omsorg. Det er altid godt, hvis man kan forsøge at holde rytmen, som den plejer at være.


Det du fortæller om, hvordan du gør lige for tiden, det lyder også udmærket. Men jeg tror, at et soveritual og nogle ting, som din datter er involveret i omkring sovetid, det er et godt tidspunkt nu.

Jeg ønsker jer held og lykke med de nye sovevaner – begge to.

Med venlig hilsen

 

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk