Hej M.
Tak for dine spørgsmål om din datter på 10 måneder. Du spørger om din datters reaktioner med vrede, ved at slå, rive og kradse dig. Ja, det er en del af en helt normal og sund udvikling. Jeg vil nok ikke betegne hendes raseri-udbrud som en fase. Nærmere udtryk for de følelser, som det du gør, det vækker i hende. Og hun bliver sur, vred og rasende, og det er følelser, som hun har behov for afløb for. Det får hun ved at ”få dem ud” som slag, niv, råb og skrig osv.
Når man er 10 måneder, så kan man ikke forstå og ej heller styre sine følelser. Hun er i sine følelsers vold, siger man i den litteratur, der beskriver børns psykiske udvikling. Og det er helt almindeligt og naturligt for hendes alder. Opdragelsen fra din side går ud på, at hjælpe hende med at forstå sig selv og samtidig guide hende ind på, hvad der er OK at gøre, og hvad der ikke er OK. Og det er en lang proces.
Hvis hun niver, river og slår dig siger du: ”Nej”. Fint hvis hun accepterer dit nej. Du kan måske styrke hende udvikling yderligere, hvis du siger: ”Du bliver vred, når jeg tager mobiltelefonen fra dig. Jeg kan godt forstå du synes den er spændende. Du må få (og hvis hun så må set – ellers find på noget andet, hun gerne vil) mine nøgler i stedet.” Og så sørger du samtidig for, at hun rent fysisk ikke kan røre dig længere. På den måde hjælper du hende med at forstå følelserne, du accepterer dem, måske trøster du (hvis det er nødvendigt) og du guider hende til, hvor rammerne for hendes handlinger, de er.
Når hun fx river hunden i pelsen, så må du tage hende væk og vise hende – fx ved at ae og klappe hunden – at man må ae og klappe en hund, men ikke rive den i pelsen. Det virker ofte fint, at du forstærker det, du gerne vil have, at hun gør fx klappe og ae hunden. Derimod kan det virke forvirrende for et lille barn, hvis man fx siger ”Nej, ikke rive i pelsen”. ”Rive i pelsen” det er jo netop det, du IKKE vil have. Og det lille nej, det er så let at overhøre. Fx ”Nej, du må ikke få en is”. Barnet hører ordet IS og ser netop sådan en dejlig ting for sit indre blik….
Med hensyn til den periode, hvor I kan forvente at ”kontrol af følelser” er på tapetet, det er en meget lang tid. De fleste børn mestrer episoder, hvor følelserne er er kog, når de er omkring 4 – 5 år. Og der er mange små skridt derhen til.
Jeg kan forestille mig, at din datter bliver rasende og vred, når du fx vil tage mobiltelefonen fra hende – som hun lige har ”lånt lidt”. Den er måske det mest spændende, som hun brændende ønsker sig at få fingrene i. Hun har sikkert set, hvor meget du beskæftiger dig med den. Du snakker til den, den kan lyse, du bruger den måske meget, også når I er sammen, kan den fx afbryde noget, som I to har gang i sammen? – og måske har du vist hende små spil, der er sjove, som man også kan bruge.
Så måske er der også følelser af jalousi iblandet hendes vrede? For man kan vel godt blive jaloux på en telefon, der får meget opmærksomhed eller en hund, der får klap og positive gensvar på sin blotte tilstedeværelse. Det er måske også værd at tænke over.
Jeg håber, at jeg har givet forskellige eksempler på, hvordan du kan tackle, når din datter bliver vred. Din sunde fornuft og omtanke for din datters behov vil uden tvivl være det allervigtigste, du kan lade dig guide dig af.
Held og lykke med udviklingen.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk