Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Hun vågner op i rædsel! - 16 mdr.



"Spørg os" svarer:

Hej R.

 

Dejligt at jeres datter stort set trives. Tak for beskrivelserne af hende. Jeg er glad for at høre, at du har kunnet bruge vores svar.

 

Ud fra din beskrivelse kan det lyde som om jeres datter har fået det, man kalder søvnrædsel. Det er ret så almindeligt for alderen. Det hjælper ofte, at vække barnet cirka 15 minutter før, hun normalt vil vågne op og ”være panikken”. Så snart hun er helt vågen, så kan I putte hende til at sove igen. Denne metode bryder søvnmønsteret og får hende til at sove igen, men nu uden at vågne op og være i panik.

 

Efter nogle uger med vækning kan I forsøge, om hun sover uden panik, hvis I lader være med at vække hende.

 

Det er rigtig fint, at I putter hende, når hun er træt. Og det er vigtigt at I ikke ”trækker sovetiden”. Det lyder godt, at hun sover fra klokken 18.30 til klokken 6.00. Og det er hendes behov for søvn og rytme, der styrer hvordan hun sover.

 

Med hensyn til godnatflasken, så Kan I give hende en kop lun mælk i stedet for flasken. Og når hun har drukket, hvad der er i koppen, så er det godnatsang og over i egen seng.

 

I kan lidt senere udskifte den lune mælk med vand, det er bedre for tænderne.

 

Held og lykke med det hele.

 

Bedste hilsner

 

Else Guldager

Sundhedsplejerske ph.d.

Sundhedsplejersken.dk


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk