Hej Trine.
Det er Else der svarer, fordi Marion har orlov for tiden.
Tak for din lange og nuancerede beskrivelse af din datter. Det er jo altid svært med beskrivelser af børn, når man ikke kan se, høre, røre og være sammen med det barn, det handler om.
Jeg tænker, at med din beskrivelse og spørgsmål / observationer, så skal der skal der mere til, end vi som hjemmeside kan tilbyde. Jeg synes, I har behov for at snakke med nogle af de personer, der er mere tæt på i dagligdagen, om hvordan de opfatter jeres datter. Det kan være hendes klasselærer i skolen, pædagogerne i SFO-en, hvis de har et nuanceret billede af hende i det daglige. En anden mulighed kan være at gå til det der hedder ”Åben rådgivning”, som alle kommuner skal tilbyde børnefamilier.
Du skriver, at det måske bare er jer, der skal vænne jer til en 8-årig i huset. Men med dine observationer af, at jeres datter er svær at komme i kontakt med, er ofte urolig og hun har en del umotiverede måder at være sammen med jer på, og du fortæller hun har søvnbesvær, så synes jeg, der er mange vigtige ting, du oplever, som vil være godt, at I taler med de mennesker om, der er sammen med hende i hverdagen eller personer i den åbne rådgivning, som kan finde ud af, om alt er som det skal være.
De vil også kunne give jer råd og vejledning om at have en 8-årig i huset.
Held og lykke med det hele.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.