Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Han er urolig og sover for lidt - 3 ½ måned.



"Spørg os" svarer:

Kære S.

 

Tak for dine spørgsmål. Det er jo et af den type, som vi får rigtig mange af, som du også kan se af de mange svar, der ligger om emnet.

 

Jeres søn er knapt 3 ½ måned. Jeg tror det er vigtigt, at I har realistiske forventninger. Der er rigtig mange børn, der bøvler med lidt uro fra maven. Tænk alt den mælk, der skal fordøjes, for den store vækst, han har, den næres jo af mælken.

 

På den ene side, må I tage tingene i den rækkefølge, de kommer og på den anden side, så ved I det er væsentligt, at jeres søn får sovet NOK. Og det er udfordringen for jer.

 

Børn i jeres søns alder er styret blandt andet af de vaner, som vi voksne spinder dem ind i. Og samtidig betyder alt det, som de mærker i kroppen og oplever både, når de er vågne, og når de sover, rigtig meget.

På din beskrivelse lyder det til, at han tager sig ensøvnclyklus, så vågner han træt op og kan ikke finde ro igen. I hjælper ham med at tage en cyklus til, når han sover meget tæt på én af jer. Og så er han frisk, når han vågner og har sovet nok.

 

Det kan være, at han lige nu har så meget behov for jeres hjælp, at han ikke kan finde ro i barnevognen endnu. Og at han heller ikke forbinder den med, at han skal sove, når han er i den. Men den vane skal han gerne have. Så jeg synes, at I skal blive ved med at forsøge med at putte ham i den og håbe, at tingene udvikler sig til det bedre. Er der noget andet, som kan hjælpe ham? En blød bamse, en sutteklud? For det er jo også noget, han skal have indarbejdet som en rytme, der gentager sig igen og igen.

 

Aktivitet er jo også væsentligt, så han bliver træt – og træt nok til at sove godt. I kan have ham på gulvet, hvor han kigger på legetøj og én af jer tumler rundt med ham. I kan give ham et godt langt og varmt bad, hvis han synes godt om det. Det trætter også. Ligesom babymassage også gør det – eller babysvømning, hvis det er en mulighed, hvor I bor. Og at valse rundt i stuen med noget musik på eller kigge på nogle af de ting, som fænger ham (fx jeres ansigter), det er også god beskæftigelse for børn i hans alder.

 

Så I skal langsomt finde jer en dagsrytme, som veksler mellem aktivitet, at blive puslet, bryst (mad), falde i søvn og sove – forsøge at forlænge søvnen, så han vågner glad op.

 

Luften i maven tror jeg vil fortage sig stille og roligt, efterhånden som han bliver lidt større. I kan forsøge jer med forskelligt, som I også er i gang med, men erfaringerne er vel, hvis det koges ned, at tiden arbejder for jer.

 

Jeres søn er stadig som 3 ½ måned gammel ret så ny i denne verden. Og det giver bøvl og tummel for rigtig mange i den aldersklasse. Men som sagt, jeg tror I står jer ved at lempe gode vaner, ind i hans og jeres liv. Fx at barnevognen, det er der, man sover.

 

Tak for rosen til vores brevkasse. Den vil jeg lade gå videre.

 

De bedste hilsner – og held og lykke med ham.

 

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk