Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Han er blevet svær at putte - 13 måneder



"Spørg os" svarer:

Kære Kathrine.

 

Tak for spørgsmålene om jeres søn. Og for at tage det sidste først. Hans uro kan godt være et tegn på, at der sker vældig mange ting for ham lige nu. Det er en stor forandring at komme op på to ben.

 

Nu ved jeg ikke hvad I gør med det rum, han sover i. Er der mørkt? En passende temperatur? Gearer I ned til: Nu er det sovetid – og har putteritual med tandbørstning, sang, historie osv. I kan overveje, om der er noget her, I kan justere på.

Jeg tænker umiddelbart, at det må være muligt for jer at finde tilbage til den gode rytme, som I havde i lang tid. Jeg ser dilemmaet – at han skriger eller græder, når I går ud, og han er urolig, hvis I bliver hos ham.

Da I i en lang periode har kunnet lade ham ligge selv, når han faldt i søvn, tænker jeg, at I forsøger at genskabe den situation.

 

Har han en bamse, sutteklud eller andet, han kan ligge med, når I går ud? I fortæller ham det samme (jeg kommer bare med et eksempel, I siger sikkert noget andet): ”Du skal sove nu – Sov godt” – og kysser godnat, giver bamse/sutteklud. Han græder uden tvivl. Så kan I lade ham græde ca. 5 minutter, før I går ind til ham, hjælper ham (så kort som muligt) med at falde til ro igen og gentager jeres: ”Du skal sove nu – Sov godt” – og kysser godnat, giver bamse/sutteklud. Går ud – han græder i et kort stykke tid, I går ind og beroliger osv. I gentager nok en del gange, før han sover. Især de første aftner efter i tager den nye puttemåde i brug. Og den er nok lidt hård rent følelsesmæssigt for både forældre og barn.

 

I en nyere australsk undersøgelse har forskerne sammenlignet tre puttemetoder. Og det viste sig at den puttemetode, som jeg har skitseret for jer, viste sig mest effektiv. Man testede også med spytprøver fra børnene om de viste tegn på stress – det gjorde de ikke, og et år efter den nye puttemetode var indført i familierne, undersøgte man børnenes tilknytningsmønster, som heller ikke viste tegn på at det havde taget skade. Derimod faldt mødrenes stressniveau.

Jeg håber, at I kommer tilbage på sporet med hensyn til, at han selv falder i søvn om aftenen og igen bliver nem at putte.


Held og lykke med det.

De bedste hilsner

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk