Hej Malene
Tak for din grundige beskrivelse af jeres fælles problemer omkring jeres søns proces med at blive “renlig”. Det er en proces der kan give mange slags problemer, så det er I på ingen måde alene med.
Man fornemmer tydeligt, hvilken frustration det er for jer. Og at jeres søn ikke har den store motivation for at ændre på situationen i øjeblikket.
I har prøvet mange ting, som i andre situationer kunne have hjulpet, så jeg tænker at det nu er tid til at prøve noget helt andet. Jeg hæfter mig ved at du skriver at du har en dejlig glad dreng med en livlig fantasi. Godt for det, for den får I nemlig brug for . . .
Du skriver også at det har været “en kamp”. Når nogle af de naturlige udviklingstrin hos et barn går hen og bliver en kamp, er tiden inde til at prøve andre metoder. Fx at flytte kampen væk fra jeres indbyrdes relation - det der foregår indbyrdes imellem jer.
Kampen må flyttes ud på "neutral grund" - således at I alle oplever at det hverken er jer - eller jeres søn der er noget galt med, men én udefra kommende Trold som kommer og driller jer allesammen. Han bestemmer og driller så meget, at jeres søn simpelthen ikke kan lave stort på toilettet.
Jeg håber også at I som forældre har en god fantasi, for nu bliver der brug for at I kan opbygge en fantasiverden, hvor I sammen med jeres søn kæmper mod en udefra kommende "Lave Stort Trold”, som tror den skal have lov at bestemme over jeres søn, og fx bestemme at jeres søn kun må tisse og lave i bleen.
Herefter gælder det om, i fælllesskab med jeres søn, at finde på kneb der kan snyde "Lave Stort Trolden”.
Måske kan jeres søn med lidt hjælp fra jer, være den første til at finde på måder at snyde den. Fx at han går om bag et træ og tisser uden at "Lave Stort Trolden” opdager det. Eller at han henne i børnehaven finder "et andet toilet” hvor "Lave Stort Trolden” ikke kan se eller finde ham, så han kan få lov at tisse og trykke i fred. Eller at han i smug holder bleen lidt til side, så "Lave Stort Trolden” ikke kan se at han alligevel tisser ned i toilettet.
Det er vigtigt helt fra starten at have antennerne åbne for selv de mindste små sejre, som kan kommenteres. Sørg for at der er ro og plads til at jeres søn kan fortælle om, hvordan han næsten snød "Lave Stort Trolden”. Og hvilke ideer han har til at komme trolden i forkøbet næste gang. I kan gradvist begynde at spørge til, hvad han har fundet på i dag for at snyde "Lave Stort Trolden”. I kan også sammen lave en lille “brainstorm" med flere ideer til at snyde Trolden.
På den måde kan I snakke om - og samtidig tage fat på - problemet, uden at hverken han eller I oplever nederlag.
Det gør jo ikke noget, hvis "Lave Stort Trolden” lider nederlag:-)
Det vil understøtte fortællingen og jeres søns fantasi, hvis I opfordrer ham til at lave en tegning af "Lave Stort Trolden”. Måske finder I derved på et endnu bedre navn til "Lave Stort Trolden”. At tilføje lidt humor og lethed ved at indrage fantasien, kan være en konstruktiv - og sjov - måde at komme videre på.
Når I er nået lidt længere i processen og I har oplevet de første små sejre, kan I tage fat på at snakke om, hvordan I skal fejre at I sammen har bekæmpet "Lave Stort Trolden”.
Det er selvfølgelig vigtigt at få børnehaven medinddraget, så de også kan bakke op om at snyde "Lave Stort Trolden”.
Når situationer ind i mellem går i hårdknude, hvor alle let kan komme til at føle sig skyldige, kan det være en hjælp at "holde problemet ude i armslængde”. Min erfaring er at problemer der angribes på denne måde har tendens til at fordufte som dug for solen.
Held og lykke med fantasien - og “blefri" processen.
Venlig hilsen
Berit Hertz