Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Er min søn særligt sensitiv? - 4 år



"Spørg os" svarer:

Hej Leila.

 

Tak for din beskrivelse af din søn, som pt. let bliver ked af det. Det er dejligt at han elsker at lege med de andre børn i børnehaven, og at han trives ved det. Det er også fint, at I sammen med pædagogerne i børnehaven arbejder med kreativiteten og det at sidde stille, så han har gang i udviklingen, hvor der er noget, han har behov for at blive bedre til.

 

Du forsøger at finde ud af, hvorfor han er mere ked af det, end han tidligere har været. Du spørger ham om det, men han kan ikke udtrykke, hvorfor. Og det er nok en vigtig pointe, at han sandsynligvis ikke kan forklare, hvad der sker. Det kan et barn nemlig ikke, når det er fire år. Hans udvikling og modenhed er endnu ikke sådan, at han kan tænke det man kalder abstrakt. Der skal børn være langt mere hjernemæssigt udviklede, have et meget nuanceret sprog og have udviklet evner til at forestille sig ting, man ikke kan se (børn er omkring 7 – 10 års alderen før det begynder at kunne tænke abstrakt)…

 

Du overvejer også, om det er fordi far er væk i nogle uger? Eller fordi han får for meget slik og søde sager? om han sover nok? osv. Jeg tror, at du med fordel kan forlade ideen om at finde forklaringer på hans ked-af-det-hed. Du kan lytte til hvad din søn fortæller, når I snakker om, hvordan det går for ham med legekammeraterne, hvad der er sjovt at gøre sammen med de andre i børnehaven, hvad han er optaget af osv. Det kan også ske, hvis I læser historier, når I er sammen med lillebror, spiser mad, når han skal sove eller i bad osv. – alle de små dagligdags episoder, hvor I er sammen. Og måske én eller anden dag, så kan der komme forhold til syne, som du tænker, muligvis kan rumme elementer af, hvad det er der sker set med hans øjne, der kan gøre ham ked af det.

 

Jeg tænker, at han sandsynligvis bliver overmandet af følelsen ked-af-det-hed, når Legoet driller, når han slår sig osv. Og det er til forskel fra tidligere. Men det sker bare jævnligt for ham at følelsen ked-af-det-hed, den overmander ham. Jeg synes ikke det virker unormalt, som du beskriver det. Han kunne også være blevet overmandet af følelsen vrede. Så han skældte ud og blev rasende, når der er noget, der går ham imod. Men det er sædvanligvis ikke det, der sker.

 

Set med mine øjne er det vigtigste lige nu, hvordan I håndterer situationerne. Det kan være du allerede har oplevet, at du er med til at øge betydningen af hans episoder med gråd ved at lægge vægt på dem. Når du har din opmærksomhed her, så kan du – selvfølgelig uden at ville det – komme til at forstærke, at det er sådan. Hvis du derimod retter din opmærksomhed, hvor han har ting, der lykkes, og hvor han håndterer situationer uden gråd mv., så er det her, dit fokus er, det du forstærker hos ham. Så er du allerede i gang med at hjælpe ham.

 

Det betyder ikke, at du skal lade være med at trøste ham mv., når han er ked af det. Men hvis du viser ham, sikkert ofte uden ord men i handling, hvordan han med fordel tackle situationer, hvor tingene driller, så styrker du hans robusthed og muligheder for at tackle situationerne. Og det vil uden tvivl  være vigtigt for ham og for hans udvikling. Du kan fx spørge: ”Skal jeg hjælpe dig med ”Legomanden”?, jeg kan holde her osv”. Du kan også foreslå ham, at han spørger én af kammeraterne eller en voksen, når noget begynder at drille, inden han bliver ked af det: ”Vil du hjælpe mig med …., det begynder at drille osv…” Du kan tænke over eksempler, hvor du ved at vise ham, hvad han kan gøre, sige, tænke osv., kan hjælpe ham til at tackle situationer, som er svære for ham, når du ikke lige er der. Du kan også drøfte med pædagogerne i børnehaven, hvordan I sammen kan styrke hans robusthed. Hvad I kan gøre i familien, og hvad de kan gøre i børnehaven. På den måse kan der blive en sammenhæng for jer alle.

 

Du spørger mig om han kan være et særligt sensitivt barn. Det bliver jeg ofte spurgt om af forældre for tiden. Derfor har jeg gennem et stykke tid forsøgt at sætte mig lidt ind i, hvad det vil sige (ved at læse bøger, hjemmesider og artikler om temaet). For jeg ser, at en del mennesker – både fagfolk og forældre – er begyndt at tolke nogle børns reaktionsmønstre ind i den ramme, at nogle børn og af og til også forældrene tilhører en særlig kategori mennesker, som man har valgt at kalde særligt sensitiv. Nogle steder har jeg set beskrevet at det er omkring 20 % af os, der kan komme ind i kategorien.

 

Jeg kan ikke afgøre, med den viden jeg lige nu er i besiddelse af, om det forholder sig sådan. Fx er særligt sensitiv ikke en såkaldt diagnose, hvor man med specifikke symptomer kan afgøre om et menneske har træk, som helt sikkert fastslår, at der er ”et særligt sensitivt menneske”. Og her er et menneske med andre karaktertræk, og det er ”ikke sensitivt”. Og det gør mig betænkelig, da følgerne af at komme i en ”kategori menneske” kan blive, at så skal dette menneske (barn som voksen) behandles på en særlig måde osv. Min frygt er, at dette kan føre til, at udviklingsmulighederne for barnet (eller den voksne) kan komme ind i et spor, hvor man kommer til at begrænse det potentiale, som barnet ellers har. Eller man kan komme til at overbeskytte det, så det får sværere ved at begå sig blandt kammerater mv. Og alene det at få et stempel som: ”du er særligt sensitiv” kan forandre andres syn på barnet, og barnets opfattelse af sig selv, i en retning, der måske ikke holder stik eller er hensigtsmæssig.

 

Det er også forhold, som jeg drøfter med kolleger, for flere end jeg har disse overvejelser for tiden. Så jeg vil råde dig til, at du drøfter dine tanker, fx med din praktiserende læge, næste gang du er til børneundersøgelse med dit barn eller af andre grunde er i kontakt med din læge. For hvis I har haft den samme læge, så kender han jo både jeres familie og jeres barn.

 

Jeg håber, at du kan bruge ideerne her og at overvejelserne bringer dig videre.

 

God vind med det

 

De bedste hilsner

 

Else Guldager

Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk