Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Bøvser holder ham vågen - 7 mdr.


Hej!

 

Min søn er vokset en del og vejer nu knap 11 kg, 76 cm., og snart 7 mdr., men han har stadig problemer med at bøvse og falde i søvn i egen seng. Det tager stadig op til en time at få ham til at sove - og det er efter bryst/flaske, fordi jeg gentagende gange må tage ham op for at få endnu en bøvs ud.

 

Jeg lægger ham lige inden han er faldet helt i søvn, men så vågner han ofte op igen. Det virker som om han prøver at falde i søvn igen, men det kan han ikke rigtig. Ville gerne, at han kan kunne falde i søvn, uden at jeg behøvede vugge, men han kører helt op i sin egen seng over bøvserne - river sengeranden ned, hviner, griner, slår, drejer rundt om sig selv, går op på alle fire osv.

 

Jeg går ofte fra ham kortvarigt for at øve det, med håb om at han vil falde til ro uden jeg er der. Men sengen er helt på den anden ende, når jeg kommer igen, og han er endnu længere fra at falde i søvn. Han kan stadig heller ikke falde i søvn i barnevogn, igen fordi han skal bøvse, og jeg kan ikke bøvse ham godt nok af, inden vi går. Vi bor i lejlighed, så kan ikke så let komme ned og op med ham, vi øver klapvogn i øjeblikket, hvor han kan sidde op. Men heller ikke her kan han bøvse selv, så han er vågen selv om jeg går over en time, og han tydeligt er træt. Når jeg så får ham hjem, så bøvser han nogle gange og sover.

 

Grunden til at det er så svært for ham, tror jeg er, fordi han spænder op, og forsøger at presse bøvserne ud. Og vugning, klap på ryggen, hoppe på knæ m.v. Hjælper til at få ham til at slappe lidt af, men de sidste bøvser kommer først lige inden han falder i søvn, hvor han er helt afslappet.

Han sover okay de fleste nætter nu, spiser mellem 2-4 gange, hvor sidst nævnte bliver hyppigere, så det er okay. Få nætter er han vågen 1-2 timer - igen fordi han skal bøvse efter maden, og ofte vågner han en time efter han er blevet lagt i seng, og skal igen bøvses.

 

Om dagen sover han stadig 3 lure af 40-90 min, hvor længe varierer hver dag, og igen virker det ofte som om han vågner, fordi der så stadig er en bøvs der klemmer - så er svært at holde en fast sengetid og faste spisetider, selvom jeg prøver.

 

Der er selvfølgelig også andre ting, som mareridt, motorisk uro, tryghed mv., på spil i nogen af hans opvågninger, men virker som om det er bøvserne der fylder mest, for han falder ofte hurtigt i søvn, når den/de er kommet ud.

 

Har du nogle ideer til hvordan jeg får ham til at falde i søvn i sin egen seng? Han kunne da han var ca. 5 mdr., men han blev syg i 3 uger, og det er ikke lykkes at komme tilbage igen. På det tidspunkt var det ham selv der sagde fra til vugningen, og der var det heller ikke så slemt med bøvserne.

 

Nu er det 10-30 bøvser inden hver søvn, og op 4-8 gange han skal op. Det er hårdt for min krop at løfte ham og bære på ham, særligt fordi det er 4 gange om dagen, og til tider også om natten. Min egen sundhedsplejerske har foreslået mælkesyre bakterier, hvilket har hjulpet lidt.

 

Han er en meget opmærksom og aktiv dreng, som er stærk motorisk: har kunnet sidde selv længe, kunnet krybe i nogle uger. Han har altid haft svært ved at finde ro, så vi har støttet ham meget i dette med svøb, klud over hovedet, vugning m.v. - det er længe siden han kunne spise sig i søvn, fordi han er alt for urolig, drejer sig, slår med hånden, slipper ofte brystet.

 

Håber du har nogle tanker der kan få os hen imod en mere hensigtsmæssig putning.

Venlig hilsen

En mor med bøvser på hjernen


/Kamp.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk