Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Vores datter udfordrer os 2 1/2 år.


Øv hvor er jeg frustreret.

 

Jeg har to dejlige piger, en fra efteråret 13 og en fra efteråret 15. Det skal handle om min ældste, for de sidste 2 måneder, er det gået helt skævt med søvnen..

 

Hun har siden hun blev 8 måneder, sovet fra kl 19-07.. Hun fik børstet tænder, læst en bog og sunget en sang, så var det godnat. Døren blev lukket og max 40 minutter senere sov hun, ingen gråd eller brok.

Så blev hun storesøster. Lidt efter holdte vi en stor familiekomsammen, og hun vågnede op til mange gæster, det (eller søsters ankomst) medførte en angst for at sove. Det holdte op og vi vendte tilbage til normalen. Men, lige pludselig, engang i december, så var den gal igen. Vi kører samme rutine som vi plejer, men nu må vi ikke gå. Går vi, så hopper hun ud af sengen og løber SKRIGENDE efter os. Lader vi døren stående åben, så kan vi få lov at sidde i døråbningen til hun sover. Men det er altså 2-3 timer senere. Så vi har ingen tid til at slappe af, eller tid til at snakke sammen som voksne.

 

Når hun først sover, så lukker vi døren og bliver nødt til at liste i seng. Hun kommer så løbene, igen skrigende, mellem 1-3 gange om natten. Det vækker naturligvis også den lille, som jeg så må amme i søvn igen, hvilket også tager tid, så jeg tror snart der tegner sig et godt billede af, hvorfor jeg er frustreret og træt?

 

 

Igen, så må min mand sidde ved hende dør i en times tid, før han kan få lov at sove videre.

Vi har prøvet at bare at sige godnat og lukke døren, og så forsætter kom-løbene-seancen altså i uendeligheder, og hun bliver dybt ulykkelig. Så vi har givet efter og siddet der i et par uger. Men det kan jo ikke fortsætte.. Hun er nærmest blevet forvænt. “far skal sidde her” siger hun pænt, når hun går i seng. Men hvad stiller jeg op? Jeg kan jo ikke spænde hende fast?

 

 

Hun er i samme periode, begyndt og eksperimentere med at slå mig, far og hendes lillesøster, både sådan ‘hvor langt kan jeg gå, før du bliver sur?’ men også når hun ikke lige kan få sin vilje, hvis jeg fx har lillesøster i hænderne. Jeg ved ikke om det har en sammenhæng. Hun er generelt meget sensitiv…

Jeg har overvejet om det er en børnepsykolog, der ville kunne give os redskaberne til at håndtere hendes sensitivitet, søskendejalousi og søvnproblemer?

 

 

Eller hvad mener du jeg kan gøre for at hjælpe hende?


/K.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk