Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Vores datter foretrækker mor - knapt 2 år.



"Spørg os" svarer:

Kære Abh.

 

Tak for beskrivelse og overvejelser over jeres datters reaktioner i forhold til ”hvem hun går til” -far eller mor – farmor eller mormor. Og hvem der duer i forskellige situationer.

 

Du spørger, om I kan gøre andet for, at hun bliver mere glad for far …

 

Jeg lægger mærke til, at du er den, der foretrækkes – ligesom mormor også har en høj stjerne og søges af din datter.

 

I dagligdagen er far og datter meget sammen, fordi det er far, der henter og så er far og datter sammen i et par timer indtil mor er hjemme. Men så ”hænger din datter også på dig fra du kommer hjem”, som du forklarer det.

 

At man er sammen, kan jo være mange ting. Betyder det at man er koncentreret og gør noget sammen? Fx laver mad sammen, leger sammen, læser historie osv. Eller betyder det, at man er i samme rum bag hver sin skærm? Når det handler om samvær mellem forældre og barn er det kontakten og samværet, der har betydning. Når man er sammen på en måde, så man mærker hinanden følelsesmæssigt, så bliver de tætte bånd styrket. Så din mand kan gøre sig umage med at han er sammen med jeres datter på en måde, så deres kontakt og følelsesmæssige bånd bliver stærkere.

 

Det vil sandsynligvis få den virkning, at jeres datter også ser far som en hun kan gå til i mange forskellige situationer.

 

Du kan hjælpe med i den proces. Du kan gøre dig umage med at give din mand plads til at få den nærmere kontakt med jeres datter. Du kan fx holde dig lidt tilbage og lade din mand få initiativet, når din datter skal trøstes eller hvis hun har brug for hjælp til noget – fra alt til at få mere mælk i koppen til at få hjælp med skoene eller overtøjet, der driller. I kan også tænke over hvordan I placerer jer ved middagsbordet eller i soveværelset … er det ligetil og nemt for far og datter at få kontakt?

 

Det er en god ide, at du og din mand taler sammen om, hvordan I kan støtte hinanden så far kommer mere følelsesmæssigt tæt på sin datter. I kan snakke om aktiviteter, der er dejlige at gøre sammen med jeres datter, og hvad I med fordel kan undgå, når det handler om at far og datter skal blive mere tætte.

 

Det kan også godt være, at I hver især har situationer, hvor I ønsker at den anden forælder forholder sig anderledes jeres datter, end vedkommende plejer. Det er også godt, hvis I hjælper hinanden med at følge op på det. Bliver det anderledes? Og hjælper det, som I forsøger jer med?

 

Jeg håber, at I har fået nye ideer til hvordan I kan ændre på situationen.

 

De bedste hilsner

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk