Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Vi har frustrationer over sønnike - 5 1/2 år


Hej Else.

Jeg er så frustreret.

Vores søn på 5,5 år er så grænsesøgende fra det sekund han vågner og til han går i seng.

Han er dominerende, vil bestemme og styre alt, driller sin søster, er ond ved katten, hører på ingen måde efter, taler konstant i et højt toneleje. Når han ikke taler, nynner han. Vi kan ikke sidde 2 sekunder i sofaen på en fridag uden han skal klatre og hoppe på os. Ind imellem kan han dog fokusere til at se noget tegnefilm i 15 min., hvilket egentlig er super flot.

Som du kan høre - generelt rigtig meget motorisk uro. Han har lige siden baby stadiet haft denne uro i sig. Førhen kunne han sidde pænt og spise ved bordet om aftenen. Det har han også svært ved nu. Kan ikke holde fokus. Når han ser skyggen af vores kat, jagter han den og råber dens navn. Han kan finde på at hive den i halen. Katten er tydeligvis træt af det og søger væk.

Hans lille søster på næsten 3 år kan han også være ret strid ved. Forleden dag, hev han hende hen af gulvet i hendes hår. Når vi tager fat i ham og siger STOP, og forklarer at han ikke må gøre den slags, at lillesøster bliver rigtig ked af det - så griner han bare af os. Jeg ved at dette kan skyldes for megen skælden ud. Og ja, det må jeg indrømme, at han får. Vi har ingen redskaber at gøre med efterhånden.

Han vil styre det hele, og jeg har bemærket at han ikke kan holde sit eget fokus, da han skal holde øje med hvad vi andre laver. Specielt lillesøster skal han våge over.

I går aftes vågnede han og havde en form for natteskræk. Havde åbne øjne, men sov og gispede nærmest som havde han angst. Jeg strøg ham forsigtigt over håret, og han faldt hurtigt til ro. Han var ikke stiv i kroppen og udadreagerende som børn ellers kan være når de har et natteskræk anfald.


Han er enormt tryghedssøgende. Kommer ind til os i vores seng 5 ud af ugens 7 nætter. Vi lader ham sove hos os og forsøger at give ham den tryghed, han søger. Vi sover enormt dårligt når han ligger i vores seng. Men sådan er det. Vi håber det er midlertidigt.


Han er en dreng med meget voldsomme bevægelser, en smule "klodset" vil jeg også kalde ham. Falder over sine egne fødder ind imellem. Jeg tror det er fordi hans hjerne er hurtigere end hans ben.

I børnehaven har han næsten dagligt uheld med vandladning og afføring. Ofte ifm. at han har flyverdragt på. Dette var også et problem sidste vinter. Hele sommeren har dette ikke været problematisk. Han har ingen uheld herhjemme.


Han bruger stadig ble om natten og er meget våd om morgenen. Vi forsøger at få ham på toilettet om aftenen inden han skal sove. Når vi beder om det siger han blot at han ikke kan mærke at han skal tisse, og bliver hysterisk hvis vi insisterer. Så det gør vi ikke. Generelt vil han ikke så gerne "adlyde" det vi siger. Han er generelt lidt en "Rasmus modsat".

Vi har ingen aflastning i hverdagen. Familie bor i Jylland, og vi på Fyn. Vi er flyttet i hus for 3 mdr. siden hvor han også flyttede børnehave, da vi er flyttet 30 km væk til en ny by. Vi er ved at være godt brugte.

Han er meget sansende og reagerer på enhver lille forandring. .Jeg betegner ham som særligt sensitiv - dette er min egen konklusion. Ingen fagpersoner har sagt dette.


Han er på det seneste begyndt at bide i sit ærme. Han bider simpelthen til der er hul. Det virker nærmest som en tvangshandling.

Vi ved snart ikke vores levende råd. Skal til møde i børnehaven omkring trivsel og skolestart.

Mit hoved begynder at tænke tanker omkring ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser. Mest pga uroen. I rolige perioder har jeg ingen tanker om det.

Jeg overvejer nu at gå til læge med ham. Men hvad skal hun gøre. Min tanke er at få han vurderet/udredt. Jeg søger IKKE en diagnose, men er frustreret og ked og føler nogle dage virkelig håbløshed. Orker ikke altid at være hans mor.

Det er grænseoverskridende at sige og jeg mener det ikke så hårdt. Men i weekender hungrer jeg bare efter fred. Min mand er efterhånden lige så frustreret.


Vi skælder ofte ud, snerrer af ham og siger ting som at vi ikke kan holde ham ud. Ved godt at det er helt, helt forkert, og kun er at smide brænde på et bål.

Det med aff. virker som noget psykisk. Pædagogerne i børnehaven sætter ham på toilet hver halve time, og alligevel har han uheld.

Hvad kan vi gøre? Skal vi få PPR ind over?

Jeg har købt et online forløb med en familie psykolog. Kurset har fokus på at få mere trivsel i hverdagen. Jeg har købt det i ren frustration.

Lillesøster kopierer meget af hans adfærd som små søskende jo gør. Hun er næsten 3 år.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

 


/En frustreret mor

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk