Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Sammenhængende søvn søges - pige 15 mdr.



"Spørg os" svarer:

 Kære trætte mor.

Det er Else Guldager, der svarer i stedet for Berit.

 

Der kan være mange grunde til at vågne, når man er 15 måneder. Og ingen af os kan finde ud af, hvorfor det sker. Jeg tror, I har helt ret i, at der skete en ændring i hendes søvnmønster, da hun var syg 11 måneder gammel.


Det er ikke en dårlig vane at blive trøstet, når man som lille barn er ked af det om natten. Men det er generende for os voksne, når vi bliver vækket flere gange. Det er rigtig godt, at I kan skiftes til at tage nattevagten, så I hjælpes ad og støtter hinanden.

 

Måske kan det hjælpe, hvis giver hende en portion havregrød (kogt på mælk og med smørklat eller en teskefuld olie i) + så til allersidst vælling, så meget hun vil have bagefter. Havregrød er lidt mere tungt fordøjeligt og smørklatten/olien giver lige lidt ekstra kalorier. Måske det kan give længere mæthed om natten. Det kan da prøves.


Jeg tænker, om det er en ide at den voksne, som har nattevagten, ligger på en madras i børneværelset, så hun meget hurtigt bliver beroliget af den voksne, når hun vågner? For jeg tror, at hurtig indgriben måske kan gøre hendes søvn mere stabil. Det kan da prøves.

 

Jeg håber de to ting vil hjælpe jer. Og hvis ikke, kan de måske være en trøst, at alle børn kommer til at sove igennem - på et eller andet tidspunkt.

De bedste hilsner

 

Else Guldager
Sundhedsplejerske phd


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk