Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Kan jeg få ham til at sove alene - dreng 15 mdr



"Spørg os" svarer:

Kære Anne.

 

Tak for en rigtig fin beskrivelse af livet som mor, når man som du har sig selv, og rigtig gerne vil gøre det allerbedste, man kan. Og tillykke med at det er lykkes så godt for dig. Du har en glad dreng, han er harmonisk og udvikler sig helt som han skal. Og du ved sikkert allerede, at det fundament han har nu er vigtigt for ham i resten af hans liv.

 

Andre aspekter af livet er også væsentlige for ham. Det ved han selvfølgelig ikke. Her tænker jeg på, at du også skal trives, både i dagligdagen og med dine venner og veninder.

 

Det er godt hvis du kan finde én, som kan være der for din søn – og for dig. Du fortæller at du har bedsteforældrene i Jylland og mange travle venner. Så du har endnu ikke fundet en måde, hvor du kan få lidt aflastning, så du fx kan komme til en koncert eller bare gå i byen med en veninde. Jeg tænker, at du på lidt længere sigt med fordel kunne arbejde hen imod at finde en anden voksen, som I kan få fornøjelse af at være sammen med.

 

Det kan være en forælder fra vuggestuen i samme situation som dig selv, en nabo du sætter stor pris på, og som kan lide dit barn, én af dine travle venner som savner børn i sit liv eller én anden du kender, du har lyst til at knytte nærmere til jeres lille familie.

 

Det er godt at gå langsomt frem. At du inviterer vedkommende hjem (hvis det er en anden mor med et barn i samme alder, så kan børnene også få et fællesskab), og din søn skal langsomt lære den nye (eller kendte) person at kende. De skal have et forhold til hinanden fx at læse bøger sammen, lege og tumle sammen, få skiftet bleen, give mad osv. Senere kan det måske være at blive hentet fra vuggestuen og leget med, hvis det er muligt. Og når din søn er glad for den nye voksne ven (og måske et barn, han kan spejle sig i) kan de begynde at tage på tur på legeplads og være ”alene hjemme” i nogle timer, så du får bare nogle timer uden barn.


 

Jeg er ude på at din søn, når han er omkring 1 ½ år gradvist har fået en person (og måske et andet barn), som han er glad for at være sammen med. Man kalder det en sekundært tilknyttet person. At vedkommende kan gå i stedet for dig i kortere tid (fx en aften med mad og putning og du kommer hjem, når koncerten er slut). Senere, når din søn er omkring to år kan han måske overnatte, hvis han er vænnet til at være på besøg flere gange hos den ven(inde) I har fået.


Fra omfattende forskning om børns følelsesmæssige tilknytning ved man, at barnet når det er 1 ½ år har fået et sikkert tilknytningsmønster – en sikker base –  hvis de har omsorgsfulde og kærlige forældre. Man skelner generelt mellem primær tilknytning (mor og far) og sekundært tilknyttede (fx bedsteforældre og nære venner, som kan tage over, hvis far eller mor ikke er der). Så jeg overvejer, at det kan være en mulighed for dig at finde en person, som kan være en sekundær person for din søn. Det er meget ofte til stor gensidig glæde. Hvis I kan ses nogle timer hver uge i nogle måneder, så er det et godt grundlag. Du skal selvfølgelig også se om din søn viser glæde for den nye ven(inde) og gerne vil være sammen med vedkommende.

 

Jeg skriver lidt mere grundigt om dette, da jeg forestiller mig, det vil være hensigtsmæssigt og godt for dig, at du får lidt åndehuller i hverdagen. Du skriver nemlig, at det er svært at se din egen situation helt klart. Og at du tidligere har haft stress.

 

De venner som siger, at det er for hårdt for dig, og at din søn sætter dagsordenen. De glemmer vist at det ikke er nogle valg, man som forælder altid kan tage. Jeg tror ikke det er muligt for dig, at sætte dit barns behov til side, når du ser, at han har noget der er væsentlige, og din intuition fortæller dig, at det han beder om skal opfyldes. Men du kan jo overveje om du eventuelt stiller for store krav til dig selv. Og om du får brugt de alternativer, hvis nogen tilbyder at hjælpe dig.

 

Du kan måske arbejde på at hjælpe dig selv ved at gøre to forskellige ting.

1. Ændre vaner. 
2. Organisere dig ud af andre ting.

 

Jeg tager de to punkter hver for sig.

1. Ændre vaner – her tænker jeg især på søvn. Du er kommet langt med det allerede. Og du er godt på vej med at forlade soveværelset og din søn, når han er faldet i søvn. Og du skal endnu længere ad den vej. Jeg ved ikke om han har en tøjdyr hos sig, som han er glad for? Eller om han bruger sut. For som jeg set det, kan du med fordel intensivere træningen af, at du helt lader være med at ligge hos ham om aftenen. Det er en vane, du skal sige farvel til. Du kan måske bruge musik som middel, eller noget andet (en bamse, sutteklud eller andet, han er glad for).

 

Vil ikke sove alene - læs mere.

 

Når din søn skal puttes forbereder du ham på, at når du har slukket lyset, så skal du ud i køkkenet og xxxxx. Han skal bare falde i søvn og lytte til musikken (ligge med bamsen eller???). Så sætter du den stille musik på (I er glade for musik – det skal være noget stille musik, som du tror han godt kan lide) det samme musikstykke hver aften (hvis det er det, du vælger). Og du fortæller ham, at han bare skal falde i søvn. Du forlader rummet. Hvis han kalder på dig efter et stykke tid, så skal du lade gå 1 – ½ minut, før du ser om det er nødvendigt at gå ind. Eller om han falder til ro selv. Eller om du må ind og putte igen. Du siger: ”Du skal sove nu, nu hører du musikken igen (eller giver bamse eller??), sov godt min skat”. Hvis han bliver meget ked af det, så trøster du ham, indtil han er faldet til ro, og du putter ham igen. Du kan selvfølgelig godt bruge en bamse eller sut/sutteklud, hvis det fungerer bedre end musik for jer. Det er vigtigt, at du ikke går tilbage til din gamle vane med at lægge dig ved siden af ham.

 

Jeg vil tro, at omstillingen tager omkring 3 – 4 uger. Og han vil sikkert græde, fordi han ikke har vænnet sig til den nye rytme endnu. En fordel med musik kan være, at han vænner sig til at der er lyd, når han skal sove. Og du måske, når den nye vane er kørt ind, kan invitere en veninde og jeres snak ”drukner i musikken”.

 

2. Organisere dig ud af noget. Du skriver at du bliver helt svimmel, når du skal sørge for mad, og han er sulten. Her er planlægning helt sikkert en god ting. Hvis du laver en madplan for, hvad han skal have, og hvad du spiser, så kan du måske få lidt mere hold på, hvad der skal ske af forberedelser. Fx er frosne grøntsager fuldt så godt som nogle, du laver fra bunden. Eller frosne frikadeller du har frosset ned i mindre portioner, både til dig og til din søn. Frosne hjemmelavede supper med kartoffelstykker eller andet godt i.

 

Tænk over hvilke retter du har succes med, og læg planer for hvad der fungerer godt i dagligdagen. Målet er, at du ikke bliver stresset. Det kan også være at du kan bestille en færdig måltidskasse, der inkluderer børnemad, og som bliver bragt ud. Måske en dyr løsning, men en ide hvis du har mulighed for det. Og så kan du tænke over, om der er noget du altid har i huset, som kan mætte ham en smule i en snæver vending, hvis sulten gnaver i ham. Det kan være noget grød, der hurtigt kan laves, noget frugt, knækbrød med ost eller leverpostej, andet brød med pålæg, som du let kan hente frem. Hvis du vælger noget som han selv kan sidde lidt med, og som samtidig er underholdende, om du forstår, så er det jo rigtig godt. Når du skal lave maden så kan han jo sidde nær på dig i den høje stol og se, hvad der foregår. Måske med et eller andet i hånden, han kan spise af. Og hvor du kan – skru ned for hvor perfekt, det hele skal være.

 

Solomor. Læs mere.

 

Du har ret i, at forældre med de yngste børn, de må tilpasse sig børnenes behov. For de yngste børn er umiddelbare og styret af andre ting end fornuft og planlægning. Det kan være sult, utryghed, utilpashed (man ikke kan forklare) osv. osv. Efterhånden som barnet får mere hold på verden omkring sig og kan flere ting selv, så bliver det en balance, som du er inde på. Hvor du som forælder også skal justere ind efter din søns modenhed, udvikling og behov – og også gøre noget, som giver frustration for ham. Du skal justere på vaner, som ikke helt er i harmoni med hans ønsker (at du ligger hos ham om aftenen). Han skal jo blive et selvstændigt og trygt menneske, som ikke længere er afhængig af at sove sammen med sin mor. Og senere har lært at dele med andre børn, fx vente på sin tur hvis andre har legetøj, han gerne vil lege med (når han er 3-4 år), at han kan indleve sig i andres synsvinkel og tage hensyn. Og senere at han kan høre efter, hvad han skal gøre, når han når skolealderen og skal kunne forstå en kollektiv besked osv.

At være forælder er en udviklingsproces, måske det mest udviklende vi stilles overfor i vores liv.

Jeg håber, at du har fået svar på nogle af dine spørgsmål og måske ideer til at komme videre.

 

God vind fremover.

 

De bedste hilsner

 

Else Guldager
Sundhedsplejerske phd. 


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk