Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Hvordan opdrager vi vores 6 årige?



"Spørg os" svarer:

Kære fortvivlede mor.

 

Tak for din beskrivelse af din søn på 6 år – dine reaktioner og tanker om hvordan han og du håndterer, især når I har konflikter – og i det hele taget, når det er svært at tackle følelserne.

 

Allerførst lidt om de fleste 6-årige børn. Når man lige er begyndt i skole og 0. klasse, så er der mange ting, som barnet skal vænne sig til i det daglige. Det kan synes banalt, men skiftet fra børnehaven betyder, at barnet fra at høre til ’de store’ nu pludselig er blevet en del af ’de små’, og skolen stiller mange og nye krav. Din søn trives med det og med sin skole. Det er dejligt for jer og for ham. Jeg tænker på, at han nok 'står på tæer' for at leve op til det hele. Jeg tror det er ret anstrengende ...

 

Når han kommer hjem, er der lillesøster på 3 år, som han sandsynligvis har mange og modsatrettede følelser overfor. Der er også dig, der sikkert har nok at gøre med to børn, som du meget af tiden har ansvaret for alene. Jeg forestiller mig, at du også har et arbejde, der skal passes osv. 

 

Du beskriver netop en situation, hvor han slår lillesøster i maven, fordi hun ikke følger hans anvisninger i en leg, de har sammen. Det fører mig til en pointe. 6-årige børn er stadig meget styret af deres umiddelbare følelsesmæssige impulser. Så det er helt forventeligt, at han ofte i affekt vil regere med at slå, sparke mv., når konfliktsituationer, han ikke kan overskue, de opstår. Han kan sandsynligvis ikke holde sine reaktioner tilbage i mange sekunder – og lade være med at reagere uhensigtsmæssigt så lillesøster bliver ked af det. Måske kan I få ham til at opsøge jeres hjælp, når han bliver sur eller vred på lillesøster? Og fortælle ”at far eller mor nok skal hjælpe ham, når søster ikke vil som han vil”, så der ikke er nogen, der bliver kede af det, eller at han kommer til at gøre noget, fordi han ikke kan styre sin vrede, og reagerer på en måde, som han bagefter fortryder.

 

Du fortæller også om situationer, hvor du stiller krav til jeres søn i forbindelse med oprydning og andre ting, og han reagerer med noget, du oplever som selvskadende – fx hiver sit hår ud med en pincet, omtaler sig selv som dum osv. Det påvirker selvfølgelig dig. Jeg tænker, det er en god ide at skrue ned for ambitionsniveauet og kravene til ham. Giv ham omsorg og hjælp i situationen, så han ikke føler sig presset af krav. Hans reaktioner fortæller at der er noget han ikke er tilpas med. Din søn er klar over, at du påvirkes af det, han gør. Og han siger direkte, at han reagerer sådan, fordi du bliver sur på ham. Du bliver også selv ked af det, og forsøger at trøste.

 

Du har bemærket, at din søn er blevet mere bange i forskellige situationer fx være alene på toilettet og andre steder, du oplever ham også som grænsesøgende i flere situationer. Det er helt forventeligt at han reagerer sådan. Han er blevet meget mere bevidst om sine egne følelser og han har konkrete forestillinger om hvad, der kan være farligt. Men det betyder ikke, at han selv kan håndtere forestillinger og følelser endnu! Her har han brug for din hjælp – eller en anden voksen.

 

Du synes det er svært at tackle situationerne, og du føler dig i tvivl om, hvad du kan gøre, og du synes også, du er en dårlig mor. Du er inde på, om dine reaktioner kan påvirke din søn, fordi han mærker din usikkerhed. Og du tænker på, om du i det hele taget griber situationen helt forkert an.  Ja, det kan godt være, at din søn mærker din usikkerhed. Måske kan du hjælpe jer begge to, hvis du giver udtryk for det, der sker. Du kan fx sige … ”Jeg ved faktisk ikke helt, hvad vi gør nu … Men jeg bestemmer mig at … ”  Og så træffer du en beslutning, som du giver udtryk for. På den måde kan du anerkende din usikkerhed, det bliver klart - også for din søn - og alligevel bevarer du ansvaret for det, der skal ske.

 

Jeg kan godt forstå, at det ikke er helt nemt i din situation. Jeg får indtryk af, at du gør dig meget umage i dagligdagen, og at du vil alt det bedste både for dine børn og for familien som sådan. Du har sat dig ind i børneopdragelse, pædagogik mv. og du vil gerne være en god mor og opdrage jeres børn, så de udvikler sig harmonisk osv. osv.

 

Jeg får også indtryk af, at du stiller store krav til dig selv. Du er meget alene om børnene, fordi din mand rejser meget og er væk, ofte i længere tid. Det kan betyde, at der også stilles store krav til jeres søn – måske for store? Der er meget han skal leve op til både i skolen og derhjemme. Så jeg tænker, at en del af det, I kan gøre, det er at slække på de mange forventninger til det, som en 6-årig skal kunne magte.

 

Det er også godt at forberede ham, når der skal ske et eller andet, skift i aktivitet er ofte noget af det, der kan frustrere. Her kan du måske hjælpe fx ved at sige … ”om lidt, når du har leget færdig, så skal du have børstet tænder, du får en historie og så skal du i seng.”

 

Én ting ad gangen. Og ikke for mange krav. Jeres søn er stadig en lille dreng, der endnu ikke kan styre sine følelser. Se om I kan forenkle det, der sker i det daglige, så det bliver mere forudsigeligt. Kan der være lidt mere tid fx om morgenen og om eftermiddagen? I kan tænke igennem, hvornår der især kommer dårlig stemning og konflikter, og så forsøge at forebygge, at de opstår.

 

Måske er det også en mulighed med lidt alenetid med mor, når lillesøster er kommet i seng om aftenen? Det kan være 15-20 minutter, hvor I gør et eller andet sammen. Rydder op efter aftensmaden, spiller et let kortspil eller anden fælles underholdende aktivitet, lægger et puslespil eller … gør noget sammen som I begge finder jer godt tilpas med og noget positivt, som I har sammen.

 

Er det muligt med noget aflastning, som kan give både dig og dine børn lidt mere frirum? Jeg tænker på bedsteforældre eller andre voksne, der kan bidrage, fx ved at hente jeres søn i skolen eller jeres datter i børnehaven, så det er muligt med lidt tid alene for det enkelte barn. Måske tage et af børnene med hjem og læse historier, eller gå en tur i skoven, tage i svømmehallen eller andre steder, hvor der er fælles aktivitet og positivt samvær.

 

Er der ikke familie eller venner i nærheden kan det være, at du kan få gavn af andre forældre – kammerater til din søn eller datter – hvor forældrene er i samme situation som du. I kan gøre noget sammen, så I kommer lidt ud af den daglige trummerum.

 

Meningen med mit svar har været at komme med ideer og tanker på baggrund af dine beskrivelser og overvejelser. Jeg håber, at du kan bruge det til at få en mere rolig og mindre konfliktfyldt dagligdag til gavn for jeres familie.

 

Held og lykke med det.

 

De bedste hilsner

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk