Hej,
Jeg skal købe ny seng til min 3 årige søn, og jeg synes det er en jungle at finde ud af, hvilken madras der er den rigtige at købe, som også kan følge ham nogle år. Vi går efter en 90×200 cm størrelse. Jeg har været i samtlige sengeforhandlere i nærheden, men ingen kan give mig et ensartet svar, jeg stoler på.
– Skal det være en latex eller koldskum madras?
– Er en dyr Dunlopillo nødvendig, eller kan billigere gøre det? Hvilke?
– Hvilken tykkelse skal madrassen have?
– Er det nødvendigt med en topmadras? Hvilken tykkelse?
Vi købte for nogle år siden en koldskum madras (Öeko-tex-certificeret) til min nu 6 årige datter, og bruger ikke topmadras. Jeg synes, den er meget hård og er derfor i tvivl, om det var det rigtige vi købte.
Hun har tidligere døjet en smule med stivhed i den nederste del af sin ryg, og har gået til kiropraktor – bør vi gøre noget anderledes ift. hende? (og bør vi følge det samme råd til vores søn).
Hjælp mig med et svar, som jeg kan købe madras efter, så jeg er sikker på at gøre det godt for mine børn.
Mvh.