Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Han bliver rasende ved et NEJ - dreng 3 år.



"Spørg os" svarer:

Kære Tanya.

Tak for din beskrivelse af, hvad der sker, når temperamenterne kommer i kog hjemme hos jer.

Det er en dejlig søn, I har. Skønt at hans udvikling med hensyn til snakke, forstå, lege osv., bare er i top. Og han er en stor dreng, kan jeg se – rent fysisk og intellektuelt.

Måske er sagens kerne, at din søn er 3 år, når det handler om følelser. Sådan er det for langt de fleste børn. Du vil gerne finde ud af, hvordan du kan rumme din søns vrede, over det, der sker, og se om der er andre måder, du kan forholde dig til situationerne på, som kan hjælpe jer begge videre.


Selvfølgelig vil din søn gerne have slik og chokoladeknapper HVER DAG. Hvorfor er det egentlig kun om fredagen? tænker han.

 

Jeg får også en fornemmelse af, at når du siger NEJ, så trykker du på den røde knap i hans følelsesregister. Og jeg tror, du siger NEJ på mange måder. Fx Hvis det er lørdag, og du siger: ”Vi får kun chokoladeknapper om fredagen, i dag er det lørdag.” Så siger du jo NEJ. Det gør ham rasende. Du kan tænke efter, om det kan være noget om det …

Hvad kunne du gøre i stedet? …

Jeg kommer med lidt ideer. Det er noget, der skal foregå, når konflikten er overstået. Og far må også gerne være til stede, når I snakker om det.

Du kan fx sige – (du skal selvfølgelig bruge dine egne ord). Åhhh … da du blev så vred over, at du ikke måtte få chokoladeknapper. Jeg har tænkt meget over det. Hvad kunne vi have gjort anderledes? Din mand eller du kan sige: ”Far (eller Mor) og jeg har bestemt, at der er en æske med Smarties, når vi får fredagsslik. Kunne du tænke dig, at vi gjorde på en anden måde?

 

Så kan han komme med sine ideer. På den måde, er det ikke noget, som I trækker ned over hovedet på ham. Han kan fx vælge, om han vil have 1-2 pr dag. Eller ½ æske om fredagen og om ½ æske om lørdagen eller????

Generelt set kan I voksne kan tænke på, hvordan I kan inddrage hans forslag og ideer, når I er inde på områder, der rummer konfliktstof. At han får indflydelse på beslutningerne, betyder jo ikke, at I holder op med at lægge de overordnede rammer.

 

Han kender også godt det med at få et alternativ, det er han nok blevet for stor til. I skal i hvert fald ikke foreslå, hvad han ellers kunne vælge. I kan også godt overlade ideerne til ham selv ved at spørge: – ”Hvad kunne du så i stedet for?”


For rigtig mange børn virker det meget sårende og måske direkte optrappende på en konflikt, når de voksne giver ’time out’ eller forlader rummet. Men man kan have behov for en pause. Så det skal være helt klar for barnet, at det er det. der sker. ’Jeg må lige have en pause. Det er for min skyld, jeg skal lige tænke mig om. Jeg kommer tilbage lige om lidt!’ …


Du skriver, at du selv får en nedsmeltning, når konflikterne trapper op – og I er to, der kæmper fysisk mod hinanden. Han springer på dig, når ord ikke er nok. Det er der også behov for, at I får kigget lidt på. Måske kan I – ’når din hjerneblødning er på vej’, må du gøre noget andet end at fortsætte konflikten derudaf. Du kan fx tage et stykke papir og tegne det, som I har gang i. Hvis det handler om (et fuldstændig tænkt eksempel) at han vil have kylling til middagsmad, men du har tænkt dig, at I skal have grøntsagssuppe med ristede osteboller til. Det flejner harn ud over. Du ved, at alternativer vil få situationen til at vokse. du tager papiret. Vi laver en liste over: Hvad er + ting? og Hvad er – ting?


På den måde kommer han selv med forslag, og du kan komme med dine.

Kort og godt, så handler det om, at du forholder dig anderledes, inden følelserne er i kog, og der er optræk til konflikt.


Jeg håber, at du kan bruge ideerne.

PS. Jeg har lige læst en ny bog, der er kommet. Måske den er noget for jeres familie. Det er: Aargh! Den sunde vrede i familielivet. Frej Prahl er forfatter (han er psykolog). Det er kristeligt Dagblads Forlag, der har udgivet den. I kan jo forsøge, om de har fået den på biblioteket.

 

De bedste hilsner

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk