Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Gemmer han vreden? - dreng 6 år


Kære Else,

Jeg har en sød og følsom dreng på 6 år, som ret ofte kan føler sig forurettet, hvilket er noget af grundet til min mail her. Jeg vil starte med lidt forhistorie.


Han startede i skole i sommers, og det har været en kæmpe omvæltning for ham. Han er inde i en rigtig god periode lige nu, hvilket skolen også er enig i. Han har taget et kæmpe spring ift. at præstere i skolen og at kunne rumme/forstå vigtigheden i de opgaver, som han bliver stillet overfor. Han kan have svært ved at koncentrere sig, og de skal f.eks. holde fast i hans koncentration, så de ikke "mister ham", når der gives kollektive beskeder.


Han kan tit stå med en følelse af, at føle sig forurettet, hvis andre er uenige i hans synspunkt på tingene, eller hvis tingene ikke lige går efter hans hoved. Han går samtidigt væk, hvis der opstår diskussioner i skolen og han kan ikke lide, hvis nogen bliver vred på ham. Derudover er han ret selektiv overfor, hvem han vil lege med i skolen.


Vi har for nyligt været til sundhedsplejerske på skolen, hvor hun så en genert dreng, der kiggede mere på mig end på hende trods hun talte til ham. Han blev bl.a. spurgt om, hvad der gjorde ham vred, hvortil han svarede 'ikke noget'. Hun spurgte ham flere gange, men uden at få at konkret svar på sit spørgsmål. Han har lidt svært ved at "slå fra sig" og går som sagt væk ved det mindste optræk til diskussion. Derfor har han heller ingen vredesudbrud eller noget der minder om det. Tit er det følelsen af at være ked af det, han mærker, hvis han er vred/frustreret. Han nævnte også for sundhedsplejersken, at han bedst kunne lide at have tid alene med mig (mor).


Det skal siges, at han er delebarn og har været det siden 2013. Hans far har haft det svært ved skilsmissen, hvor vores dreng har set på, at far har haft det meget svært/været meget ked af det. Samtidigt kan far godt være/har været gavmild med at inddrage vores søn i bruddet og dele det her med at være ked af det over det. Det resulterer i, at vores søn godt kan komme med kommentarer til mig som f.eks. 'ved du godt, hvor ked af det, at far var, da du gik fra ham'. Disse kommentarer er et stykke tiden siden nu, og der går længere imellem dem.


Kommunikationen mellem far og jeg er svingende og har været meget svær i starten af bruddet og langt hen ad vejen. Det er godt i nogle perioder og i andre perioder dårlig. Da vores dreng kun var 1 år, da bruddet skete, bad vuggestuen om at få PPR på ham. PPR sagde dengang, at vores dreng ikke "fejlede" noget, men at han sad i klemme mellem far og mor. Vuggestuen/børnehaven var godt klar over, at det var svært for far på daværende tidspunkt og støttede godt op omkring det ift. vores dreng.


Far vil vores dreng det bedste uden tvivl, men det kan være svært for ham at sætte grænser/regler for vores dreng, hvilket betyder, at vores dreng tit kan få lov til at bestemme slagets gang hjemme ved far. Hos mig er der en del grænser og regler, som han skal forholde sig til.


Vores dreng har rigtig svært ved at savne den ene forældre, når han er hos den anden. Jeg prøver at rumme hans følelse ved at rose vores dreng for at udtrykke sig og fortælle ham, at det er en helt normalt følelse, han sidder med, samt jeg tilbyder ham, at han kan ringe til sin far.


Han udtrykker samtidigt også selv, at han godt kan bekymre sig om sin far. Jeg forsikrer ham om, at hans far er okay, og at han har styr på det hele. Dette er nævnt for hans far, som siger, at han også siger til vores dreng, at han er okay.


Midt i alt dette, så har jeg en kæreste, som kom ind i mit og min søns liv, da min søn var 2,5 år gammel. Han er super glad for min kæreste, men han kan også godt give ham nogle stikpiller som: 'Ved du godt, min far elsker min mor' og 'Jeg synes du skal flytte, så min far kan flytte ind' osv. Der går længere og længere imellem disse kommentarer, nok fordi jeg har fortalt min dreng, at mor og far ikke er gode som kærester, men at vi er gode venner, og at det er rigtig godt, som det er nu, og at både mor og far elsker ham.


Far har svært ved min kæreste, og vil ikke være til stede, hvis min kæreste er der. Derfor har far aldrig mødt min kæreste og melder fra på skolearrangementer, hvis min kæreste er med. Ofte resulterer det i, at min kæreste bliver hjemme, så far kan komme med i stedet for til disse arrangementer. Bl.a. til første skoledag fik far sagt til vores dreng: 'Jeg kommer ikke, da jeg ikke er så vild med mors kæreste' (trods han aldrig har mødt eller snakket med ham). Det berørte vores dreng rigtig meget, og derfor kom min kæreste heller ikke med til min drengs første skoledag, for at gøre plads til far.


Tit er det svært for far at sætte sig udover sine egne følelser, og dette skal vores søn så tage hensyn til. Det kan godt bekymre mig.


Det skal siges, at både skolen og jeg oplever min dreng som en generelt glad dreng, som for det meste er i rigtig dejligt humør. Han er en grinebider, en sød og enormt følsom og kærlig dreng. Han har et stort behov for at kramme og putte sammen med mig. Det er noget han efterspørger meget samt tid alene med mig, det står også højt på hans liste over, hvad han godt kan lide. Han efterspørger selvfølgelig også tid med sin far, og jeg kan se og mærke på ham, at han er meget glad for sin far - heldigvis! Vi deler ham i en 10/4 ordning på nuværende tidspunkt.


Trods det at jeg synes, at vi har en dejlig og fantastisk sød dreng i en god udvikling, har jeg alligevel brug for nogle råd til, hvordan jeg kan hjælpe ham med følelsen af at føle sig forurettet, og det at han skal lære, at stå op for sig selv og turde sige fra. Han får flere og flere opgaver i hjemmet hos mig, og han lige er begyndt til fodbold. Alt sammen i håbet om, at give ham flere succesoplevelser, som måske kan styrke ham og give ham et boost på hans selvværdskonto.


Jeg fik en bonusdreng med i købet, da jeg mødte min kæreste, som er på samme alder som min egen dreng. De to kan godt støde hovedet sammen nogle gange - dog har de også gode stunder sammen. De er meget forskellige, og jeg kan mærke, at min søn godt kan føle sig hurtigt forurettet over det mindste, når vi har min bonusdreng hjemme hos os (hver anden weekend).


Jeg håber sådan, at du har nogle råd eller anden nyttig viden, som du kan give mig, så jeg kan hjælpe min dreng endnu mere på hans vej i livet.


Venlig hilsen


/Mor til dreng

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk