Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Nishani Pedersen

Nishani Pedersen er sundhedsplejerske

Om mit arbejdsliv:

 

·              Færdiguddannet som sygeplejerske i juni 2005.   

·         Arbejdede som sygeplejerske på Reumatologisk afdeling, Bispebjerg Hospitalet fra oktober 2005

·         Arbejdede som sygeplejerske på Pædiatrisk afdeling, Rigshospitalet fra juni 2006

·         Arbejdede som hjemmesygeplejerske fra februar 2009

·         Efteruddannelse ved Metropol til Sundhedsplejerske fra september 2010

·         Arbejder som sundhedsplejerske i Høje Taastrup kommune fra august 2011

 

Jeg har gennem mit studie og i arbejde fået en bredere forståelse af mennesker ud fra et helhedsperspektiv. Hvis man vil arbejde med mennesker, er det vigtig at se og kende den kontekst han/hun er i. Og det har jeg virkelig mulighed for i mit arbejde, hvor jeg kommer ud i hjemmene og ser samt oplever familier i deres vanlige miljø. Det giver mig et helhedsbillede af familien og en bedre forståelse af dem. Denne forståelse er vigtigt for mig i mit arbejde for, at jeg kan målrette min rådgivning og vejledning til den konkrete person eller familie.       

 

Om mit liv:

Jeg kommer oprindeligt fra Sri Lanka.  I 1990 flygtede jeg sammen med mine forældre og storesøster til Danmark. Selvom jeg har boet i Danmark i mere end 20 år, og jeg føler mig meget dansk, husker jeg stadig en del fra min egen kultur, og taler bl.a.  flydende tamilsk. Jeg  har en datter på 4 år. Vi bor i en lejlighed på Islands Brygge.

Helt kort om:

Det bedste ved at blive forælder er...

Oplevelsen af det ansvar man føler for det lille menneske, som udelukkende er afhængig af dig. Denne ansvarsbevidsthed er med til at styrke modenhed hos forældrene. Så de kan tilsidesætte sig selv og egne behov for deres barn.

 

 

Den største overraskelse som forælder er..

Den store omvæltning i hverdagen, som man oplever når man bliver mor/far. Hver dag skal planlægges og strukturers for, at den kan hænge sammen. Selvom man har forberedt sig via bøger og har hørt andres erfaringer, er det bare anderledes, når man mærker det på egen krop.

 

Den sværeste udfordring som forælder er...

Følelsen af utilstrækkelighed. Man vil som forældre altid prøve at gøre det bedste for sit barn. For det første kan det nogle gange være svært at finde ud af hvad der er det bedste for barnet. For det andet, kan det ikke altid lade sig gøre, fordi man er begrænset af tid, penge eller energi/overskud. Denne utilstrækkelighed kan man nemt opleve i hverdagen i det moderne samfund, som vi lever i dag.

Det jeg holder mest af ved familielivet er...

At man har nogen at dele sine gode og dårlige oplevelser med. At man kan tilbringe tid sammen med sine nærmeste, og dem man holder af.  

 
Det jeg holder mest af i min hverdag er...

Når jeg ikke har en travl hverdag, hvor jeg har overskud til mig selv og mine nærmeste.

 

Det jeg holder mest af ved mit fag er...

Oplevelsen af at jeg kan gøre en forskel. At jeg kan hjælpe, støtte eller vejlede en person/familie, til at finde en løsning på deres problem, uden at være moralsk og have et løftet pegefinger. Jeg tror ikke, at der altid er en facitliste på et problem. Men derimod skal man i samarbejde med den enkelte, finde frem til en løsning, som er netop holdbart for den person eller familie. 

 

Det vigtigste for en god barndom er...

At barnet oplever en tryg base, og at barnet altid ved, at han/hun har sine forældre ved sin side. Og i barndommen skal et barn vide at han/hun er elsket ubetinget og accepteret for lige præcis den han/hun er. Det er med til at udvikle barnets selvværd og troen på sig selv.


Det vigtigste for et godt forældreskab er...

Et godt samarbejde mellem forældrene. Som forældre behøver man ikke altid være enige, men man skal kunne tale om tingene, især de ting man ikke er enige om. Det er vigtigt, at man viser åbenhed og forståelse overfor hinanden. 

  

Det ville være skønt, hvis...

Alle mennesker var lige stillet på alle punkter… økonomisk, socialt, intellektuelt, genetisk og mm.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk