Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Ahmet Demir

Cand. pæd., familieterapeut og specialkonsulent.

Om mit arbejdsliv:

Jeg tror på, at vejen til at forandre og udvikle både selvet og samfundet er uddannelse. Ikke at alle skal være cand. et eller andet, men de skal have en eller anden form for uddannelse, så de kan få sig et godt arbejde og et godt socialt liv. Og jeg tror på, at man med blandt andet pædagogik kan hjælpe ressourcesvage mennesker til at få netop det.

Jeg er uddannet klubpædagog, har taget et linjestudium

i pædagogik på Folkeuniversitetet, og jeg er cand. pæd. fra Danmarks Lærerhøjskole, i dag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Derudover er jeg uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet.

Jeg har arbejdet i mange år med udsatte børn og unge – både danske og etniske. Først som støttepædagog i en børnehave, dernæst som initiativtager til en byggelegeplads, og dernæst som mangeårig leder af et socialpædagogisk tilbud for børn og unge.

Jeg har sideløbende arbejdet som konsulent på komplicerede børn-, unge- og familiesager. Og jeg har lavet supervision på mange forskellige arbejdspladser. Blandt andet i ungdomsfængsler. Det vil sige arbejdet med, hvordan det interne samarbejde mellem medarbejderne kunne blive bedre, givet nye vinkler på det pædagogiske arbejde og arbejdet med motivationen hos medarbejderne.

Jeg har undervist på diverse uddannelser. Jeg har holdt foredrag om blandt andet bandedannelse, opdragelse og utraditionel pædagogik. Jeg har skrevet flere artikler og stillet op til talrige interview. Og jeg har udgivet bøgerne: ’De forbandede unge’ og ’Hvis er barnet’. Og så har jeg lige afleveret manuskriptet til en ny bog ’Med hjertet i hånden’.

Jeg har desuden siddet i byrådet i fire år i Hvidovre Kommune for Liste T, som er en tværpolitisk liste. Så jeg har på alle måder været en aktiv samfundsdebattør. Og ofte i rollen som provokatør.

For ikke så længe siden er jeg sprunget ud som selvstændig socialkonsulent. Så nu har jeg sluppet min lederstilling, og vil koncentrere mig om at være konsulent, lave supervision, holde foredrag, rådgive ministerier og kommuner og private.

Om mit familieliv:

Jeg er gift og har to voksne sønner. Den ene er folkeskolelærer. Den anden er indehaver af en sandwichbar. Jeg har endnu ingen børnebørn, men jeg håber at få det snart. Mine to voksne sønner kan næsten heller ikke vente, til de skal være fædre. Jeg håber, at det lykkes snart for dem og deres hustruer. For det er en ubeskrivelig følelse af få børn.

Jeg er tyrkisk kurder, født og opvokset i et lille bondesamfund. Jeg er den ældste af otte søskende. Min mor er analfabet. Hun skriver under med sit fingeraftryk. Min far har fire års skolegang. Alligevel, er måske netop derfor, har de altid begge betonet vigtigheden af, at jeg fik en uddannelse. I 1968 rejste min far til Danmark for at forsørge familien. Jeg fulgte efter i 1980, da jeg var 18 år gammel. Jeg begyndte at arbejde, gik til danskundervisning og gik så i gang med at uddanne mig. Jeg har hele mit liv haft en arbejdsuge på omkring 60-70 timer om ugen. Så slappe af og holde fri, det er ikke noget, jeg kender så meget til. Jeg er fagidiot uden andre interesser end mit fag. Bortset fra at jeg er begyndt at løbe tre gange om ugen for at holde mig sund.
Jeg har snart boet i Danmark i 30 år, og jeg er dansk statsborger.

Helt kort om:

Det bedste ved at blive forælder er...
Glæden ved at det er mig, der har sat det menneske i verden - og så følge det. Følelsen af, at det er mit produkt. Og så er det bare så unikt og basalt at få børn.

Den største overraskelse som forælder er...
At der både melder sig glæde og frygt. Glæde over at se sine børn sunde, raske og i blomstring. Frygt for at miste sine børn eller at se dem udvikle sig negativt.

Den sværeste udfordring som forælder er...
At man har mange idealer og drømme i forhold til ens partner, børn, arbejdsgiver og samfundet. Men at det kan være svært at leve op til dem alle. Og så må man prioritere og korrigere. Måske må karrieren vente til ens børn er blevet større. Jeg har ikke selv været god til det. Så hvad det angår, har jeg ikke været en god far. Så der sætter jeg mig på bagerste række.

Det jeg holder mest af ved familielivet er...
Samspillet mellem mor og far. Samarbejdet i forhold til børnene.

Det jeg holder mest af i min hverdag er...
At hjælpe andre.

Det jeg holder mest af ved mit fag er...
Ny tænkning, udvikling og samspil med andre faggrupper.

Det vigtigste for en god barndom er...
Tryghed, stabilitet, kontinuitet og nærvær.

Det vigtigste for et godt forældreskab er...
At man er åben overfor ens partners måder og åben overfor input fra egne forældre og naboer og andre.

Det ville være skønt, hvis...
Vi kunne være lidt mere glade for alt det, der fungerer godt her i Danmark, og forelske os lidt mindre i problemerne.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk