Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Mad og drikke - bevægelse

Her kan du læse om mad og drikke fra barnet er omkring ½ år. Og anbefalinger om børn og bevægelse.

Overgangsperioden:

Den varer fra dit barn begynder at få anden mad end modermælk eller MME, og frem til barnet spiser familiens mad. Da er det omkring 9  måneder. Et barn som begynder på skemad, når det er 4-5 måneder, vil ofte have en overgangsperiode på 4-5 måneder. Børn som begynder ved ca. 6 måneder, vil ofte have en overgangsperiode på ca. 3 måneder.

Vitaminer og mineraler:

D-vitamindråber: 10 mikrogram dagligt fra 2 uger til 2 år.

Børn med mørk hud eller børn, der går tildækket klædt: anbefales, at fortsætte med D-vitamintilskud hele barndommen - og formentlig hele livet.

 

Fra barnet er omkring 1 1/2 år - og kan tygge en multivitamintablet, kan man give en en D-vitamintablet/dråber indeholdende 10 mikrogram D-vitamin.

 

Børn med behov for multuvitamintablet kan være småtspisende børn, eller børn der spiser meget ensidigt. Du skal passe på med vitaminpillerne. De kan være giftige for dit barn, hvis det i et ubevogtet øjeblik har fået fat i en masse vitaminpiller fra sit glas. De smager jo ofte dejligt måske med forskellig frugtsmag. Men de er giftige.

Skemad - i begyndelsen (frem til 9 måneder):

Når barnet er kommet i gang med skemad spiser det 2 og 3 måltider på en dag - og resten af måltiderne er modermælk eller modermælkserstatning. 

Tilsætning af fedtstof det første år:

I barnets mad skal der det første år tilsættes: 1 teskefuld fedtstof pr. portion hjemmelavet grød og grøntsagsmos, det er fordi dit barn har behov for energitæt mad.

Dit barn har behov for mad og drikke, der er rig på jern - i overgangen mellem mælkemad og familiens mad.

Fra dit barn er 6 til 9 måneder, og det er ved at lære at spise den mad, som resten af familien får, da er det vigtigt, at dit barn får mad, der er rig på jern. Det betyder kød, fisk og fjerkræ skal gives ved så mange måltider som muligt, samt at mælk i kop eller sutteflaske, det er MME.  Det sikre at banret får jern nok og at det samtidig undgår for meget protein. Det kan de fx få hvis det drikker sødmælk (mere end 100 ml i døgnet).

Fisk

Fisk er godt blandt andet fordi de indeholder omega-3 fedtsyre,som er vigtige byggesten fx i hjernen. Så I kan roligt spise løs af: sild, rødspætte, torsk (ikke torskelever), sej, rødspætte, rødtunge, skrubbe, kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn samt opdrættede ørred og laks. Alle de nævnte firsk er rigtig gode spiser for dit barn. Men der er fisk, som dit barn ikke bør spise - eller ikke må få for meget af. 

 

Fisk I bør holde jeres barn fra

Tunbøffer og tun på dåse (frem til barnet er 3 år). Det skyldes, dels at barnets hjerne udvikles meget i de første år og derfor er meget følsom, og dels at selv et ret lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børns lave kropsvægt.
 

Fødevarestyrelsen har valgt en mere forsigtig tilgang i dette kostråd på baggrund af nye beregninger (2014) af risikoen ved indtag af kviksølv fra DTU Fødevareinstituttet, og de seneste forskningsresultater, der tyder på, at der kan være store forskelle i, hvor følsomme fostre og små børn er over for kviksølv.
 

Alle børn op til 14-års alderen, bør af samme grund styre uden om tunbøffer og andre friske udskæringer af de store rovfisk (gedde, haj og sværdfisk). ​​ 

 

Anbefalinger af mad og drikke til barnet over et år:

Når barnet spiser som den øvrige familie - og mad og drikke er varieret, så gælder anbefalingerne om  kostrådene.

 

Frugt og grønt:

Børn mellem 4 og 10 år anbefales at spise 4 om dagen (4 stykker frugt og/eller grønt) dvs. 400 gram frugt og grønt hver dag.  Skyl frugten! Især påudenlandsk frugt kan der være virus og bakterier. Se mere her.

 

Salt:

Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødvendigt at koge barnets grøntsager for sig selv. Barnet kan godt spise familiens grøntsager, hvis vandet, de koges i, kun saltes let.

Modermælk og modermælkserstatning:

Stopper amningen før 6-måneders-alderen, eller får barnet kun lidt modermælk, gives modermælkserstatning. Indtil dit barn er 12 måneder, bør mælken være modermælk eller modermælkserstatning.

 

Du anbefales at følge anvisningerne på pakken med mme, og samtidig være omhyggelig med hygiejne (fx vaske hænderne inde  du tilbereder, og sørge for, at der er rent, hvor du arbejder med det.

 

Fra dit barn kan få skemad og små slurke af MME gives den af en kop og evt. små mængder mme tilsættes i skemaden - Surmælksprodukter af sødmælkstypen kan også gives i små mængder. Du kan også give modermælk i mos og kop.

 

Ved 9-måneders-alderen bør den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning og surmælksprodukter) dog ikke overstige 3/4 liter i døgnet. Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samlede mælkemængde til ca. ½ liter.

 

Mælk mellem 1 og 3 år.

Fra ca. 1 til ca. 3 år bør barnet fortrinsvis drikke letmælk.

 

Fra barnet er to år må det får skyr og andre proteinrige mælkeprodukter (fx fromage frais, ylette og ymer). 

 

Over 3 år:

Fra barnet er ca. 3 år anbefales, skummet-, mini- og kærnemælk.
Mælkeprodukter af surmælkstype med frugt bør begrænses på grund af det høje sukkerindhold.

Vand:

Koldt vand er godt at slukke tørsten i. Vandet skal være fra den kolde hane, fordi der kan være uønskede stoffer i vandet fra den varme hane. Frem til barnet er er 4 måneder skal vandet koges først.

Saft og juice:

Fortyndet saft og juice kan gives i kop til barnet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mængderne skal være meget små. Ellers tager drikkene pladsen op for den egentlige mad, og barnet får hurtigt for meget sukker. Det frarådes at give barnet saft, juice eller amdre søde drikke i sutteflasken på grund af risiko for huller i tænderne.

Bevægelse:

Børn under1 år:

Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent
Når barnet ligger på maven, styrker det ryggen, musklerne i halsregionen og armmusklerne, så det med tiden kan skubbe sig op på armene, rulle og kravle.


Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser bl.a. ved at række ud efter, hive i og skubbe til ting, lærer det sin krop at kende.


Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt
Undlad at lade barnet sidde i skråstol, autostol og høj stol længere end nødvendigt.

Barnets motoriske udvikling bliver bedre,
når det har mulighed for at bevæge sig.

 

Børn 1 - 4 år:

Sørg for, at barnet er aktivt på forskellige måder i løbet af dagen
Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser, styrker det sine motoriske færdigheder. Det er tilfredsstillende for barnet at kunne mestre kroppen og giver bedre forudsætninger for at indgå i leg med andre børn.Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt.


Undlad at lade barnet sidde i høj stol og klapvogn mere end højst nødvendigt.
Barnets motoriske udvikling bliver bedre, når det har mulighed for at bevæge sig.


Begræns mængden af skærmtid
Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt.Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt for barnet at bevæge sig så meget som muligt gennem dagen.

 

Børn over 4 år og unge:

Det anbefales at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter hver dag.

Frarådes (mad og drikke):
Nitratrige grøntsager begrænses:

Vente til efter 6 måneders alderen med spinat, rødbede, fennikel og selleri, så de udgør max 1/10 af mosen i retten. Indgår de i større mængde i en ret, så kun en gang imellem fx med 14 dages mellemrum.

Peanuts, andre nødder,"hårde ting":

Det gælder hele nødder og popcorn, fordi det let kan komme i den gale hals, hvis barnet ikke er så god til at tygge maden endnu. Det samme gør sig gældende for gulerødder og andre hårde grøntsager. De kan kommei den gale hals. Her kan de i uheldige tilfælde give anledning til lungebetændelse - og i meget uheldige og ulykkelige tilfælde til kvælning. Du skal også vente med at give dit barn væske, indtil det er færdig med at tygge og sluge maden.

Rosiner:

Børn under 3 år bør ikke spise mere end 50 gram rosiner om ugen. Det er det totale indtag over længere tid, der skal begrænses. Andre tørrede frugter indeholder ikke svampegiften ochratoksin A, der forekommer naturligt på rosiner.

 

Honning:

Det frarådes at give børn under ét år honning. Der kan være giftstoffer i, som kan give en særlig slags pølseforgiftning. Giftstofferne er meget sejlivede og kan ikke koges væk eller på anden måde fjernes. Når barnet er over 1 år, er giftstofferne ikke længere farlige for barnet. 

Riskiks og risdrik

- Variér grøden og sørg for at børnene ikke får risbaseret grød hver dag. Ris indeholdernemlig arsen, som børn ikke bør få for meget af.
- Undgå riskiks og risdrik til børn.

Kanel (kumarin)

I nogle typer kanel er der kumarin, som kan være skadeligt for leveren. Der skelnes primært mellem to typer kanel: kassiakanel og ægte kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon-kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin.

 

De helt små børn er mest udsatte (1-2-årige). De får måske regelmæssigt grød fx ris-, havre- eller majsgrød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Et 2-årigt barn kan fx tåle 0,3 g kassiakanel dagligt til sin grød, før det Tolerable Daglige Indtag (TDI) for kumarin overstiges.

TDI angiver, hvor meget en person kan indtage daglig af et stof gennem et helt liv, uden at det medfører sundhedsskader.


Også børn, der har et relativt højt forbrug af kanelholdig te, kan overskride TDI.

 

KIlder:

Ernæring til spædbørn ogsmåbørn - en håndbog forsundhedspersonale Sundhedsstyrelsen 2015. www.sst.dk

Mad til små. Sundhedsstyrelsen 2017 (kan downloades fra sst.dk - indeholder mange gode tips og opskrifter).

Fødevarestyrelsen 2013 og 2014 www.foedevarestyrelsen.dk

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk