Det er den gravide kvinde, som træffer beslutninger om, hvordan hun ønsker det ud fra de givne rammer. Tilbudddene fra det offentlige sundhedsvæsen er gratis.

Information om undersøgelser af det ufødte barn

Det ufødte barn kan undersøges for visse medfødte sygdomme og handicap. Du får tilbudt information af den praktiserende læge. Du kan vælge, om du vil have information for at høre nærmere om, hvilke tilbud der er. Du kan også sige nej tak til information, hvis du er bedre tilpas med det.

1. trimester-scanning omkring uge 11-13

Her undersøges, om der er liv, om der er et eller flere fostre, og hvor langt du er henne.

Her tilbydes også scanning af nakkefold, hvis du ønsker det. Derfor kaldes den af nogle nakkefoldsscanning. Størrelsen på nakkefolden kan – sammen med din alder og en tidlig blodprøve – vise sandsynligheden for en kromosomafvigelse. En kromosomafvigelse – som fx Down syndrom – kan betyde, at barnet fødes med mentale eller fysiske handicap og ikke udvikler sig normalt

Lav risiko: Resultatet af undersøgelsen kan være, at du har lav risiko for, at barnet har en kromosomafvigelse. Det har de allerfleste kvinder (95 %)! I de tilfælde får du ikke tilbud om yderligere fosterundersøgelser, da sandsynligheden for at barnet har en kromosomafvigelse så er meget lille.

Øget risiko: Resultatet kan også være, at barnet har øget risiko for en kromosomafvigelse. Selvom der er øget sandsynlighed, er det stadig mest sandsynligt, at barnet har normale kromosomer. Sandsynligheden er øget, når den er 1 ud af 300 eller mere, fx 1 ud af 50. En sandsynlighed på 1 ud af 300 betyder, at barnet har normale kromosomer i 299 tilfælde og kun i 1 tilfælde ud af 300 vil have en kromosomafvigelse. Hvis sandsynligheden er øget, bliver du tilbudt yderligere undersøgelser. Hvis det viser sig, at der er øget sandsynlighed for, at barnet har en kromosomafvigelse, skal du tage stilling til, om du ønsker at få mere at vide om barnets tilstand. I så fald vil man tilbyde yderligere undersøgelser.

2. trimesterscanning omkring uge 18-21

Ved 2. trimester-scanning undersøger man:

  • barnets organer (nyrer, hjerte, lunger m.v.)
  • moderkagens placering i livmoderen
  • om barnet vokser, som det skal.

Undersøgelsen kan vise:

  • om der er tegn på, at barnet har en kromosomafvigelse
  • om der er tegn på misdannelser, fx hjertefejl.

Hvis alle undersøgelserne er normale, er der grund til at føle sig mere tryg – men det er ikke nogen garanti for, at barnet er rask ved fødslen. Man kan ikke undersøge for alt – og man finder ikke alt det, man undersøger for. Du skal også vide, at undersøgelserne nogle gange kan vise, at barnet måske fejler noget, men at man ikke kan sige det med sikkerhed. Man kan derfor komme ud for svære overvejelser og vanskelige valg.

Yderligere undersøgelser

Hvis 1. eller 2. trimesterscanning viser en øget sandsynlighed for kromosomafvigelse, eller hvis scanningen giver formodning om en misdannelse, vil du blive tilbudt flere undersøgelser, fx moderkage- eller fostervandsprøve afhængigt af hvor langt du er i graviditeten.

Moderkageprøve og fostervandsprøve

Moderkageprøve og fostervandsprøve kan vise, om det ufødte barn har normale kromosomer, eller om det har en kromosomafvigelse. Afhængigt af hvor langt du er i graviditeten, kan man tage en prøve af moderkagen eller fostervandet for at undersøge arvemateriale fra barnet. Undersøgelserne bliver udført på sygehuset.

Du bliver scannet udenpå maven samtidig med, at en tynd nål bliver stukket gennem maveskindet. Det føles som et stik i huden. Gennem nålen suges lidt væv fra moderkagen eller lidt fostervand. Prøven bliver sendt til analyse, og man undersøger alle barnets kromosomer. Du vil få besked på, hvornår du får svar på prøven. Ved moderkageprøve og fostervandsprøve er der en lille risiko for uønsket abort. Det sker ved færre end 1 ud af 200 undersøgelser (under 0,5 %).

Blodprøve (NIPT)

I mors blod kan man finde arvemateriale (DNA) fra barnet. På en almindelig blodprøve fra mor kan man undersøge sandsynligheden for de hyppigste kromosomafvigelser. NIPT er uden risiko for mor og barn. Med NIPT finder man ikke alle kromosomafvigelser, men prøven kan med stor sikkerhed teste for de tre mest almindelige, som udover Downs syndrom er Edwards syndrom og Pataus syndrom.

Svar på undersøgelserne

Hvis alt er fint

Hvis resultaterne viser, at alt ser normalt ud, fortsætter din graviditet med de planlagte konsultationer og undersøgelser.

Hvis der er noget unormalt

Hvis undersøgelserne viser, at der er noget unormalt, får du tilbudt rådgivning på sygehuset. Ved rådgivningen får du information om, hvad det betyder at få et barn med den sygdom eller det handicap, som barnet vil blive født med. Du kan også få rådgivning om mulighederne for behandling efter fødslen. Du kan desuden komme til at tale med en socialrådgiver i kommunen om, hvilken hjælp og støtte du kan få, når barnet er født.

Hvis du ønsker det, kan der formidles kontakt til forældre med børn, der har samme sygdom eller handicap og til relevante organisationer, der kan give dig yderligere information.

Det er kvindens ret at afgøre, hvad der skal ske, hvis undersøgelserne viser, der er noget unormalt. Lægen vil rådgive om, hvilke muligheder der er for dig i den konkrete situation. Valget bliver respekteret og støttet.

Hvis abort kommer på tale

Det ufødte barn kan være så alvorligt sygt eller have en misdannelse eller et handicap, der gør, at du overvejer at afbryde graviditeten. Det er en svær beslutning, og du vil blive tilbudt rådgivning før og efter et muligt indgreb.

Hvis man ønsker abort efter uge 12, søger lægen om tilladelse til dette hos regionens abortsamråd, der tager stilling til, om graviditeten kan afbrydes.

Landsforeningen Forældre & Sorg udgiver informationsmateriale og tilbyder gratis samtaleforløb før eller efter en abort. Se www.foraeldreogsorg.dk

Kilder:

GRAVID – Undersøgelser af fostret. Sundhedsstyrelsen. www.sst.dk.

Fremmedsprogede versioner:  på flere sprog