Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

For tidlig fødsel

Man taler om for tidlig fødsel, når barnet er født mere end tre uger før det forventede fødselstidspunkt. På det tidspunkt er barnet endnu ikke fuldt udviklet.

Truende for tidlig fødsel

Har kvinden blødning, veer eller siven af fostervand, vil sygehuset tilbyde indlæggelse med henblik på at få medicin, der modner barnets lunger, så det bedre kan trække vejret, hvis det fødes før tiden. Man kan også forsøge at standse fødslen med ve-standsende medicin.  

Det kan du gøre

Hvis du har veer, siven af fostervand, eller blødning mere end tre uger før terminsdatoen

Kontakt straks fødestedet. 

Barnet fødes for tidligt

Under fødslen vil der være særlig overvågning af barnets tilstand. Hvis det er muligt, vil der være en børnelæge til at tage sig af barnet lige efter fødslen.

 

Er barnet meget lille, vil det blive overflyttet til en neonatal-afdeling (børneafdeling) og eventuelt blive lagt i kuvøse. Børn, der er født ekstremt for tidligt, er børn, som er født før uge 28 eller før. Børn, som fødes efter uge 28, men tidligere end uge 34, kaldes præmature børn, og børn, der fødes fra uge 34 og til og med uge 36, kaldes sene præmature børn. Børn, der fødes før tiden vil alle have behov for forskellige former for hjælp, alt efter hvordan de har det.

                                           

Det er en stor følelsesmæssig belastning at føde meget for tidligt. De fleste forældre mangler den parathed til fødslen, som graviditetens sidste uger sædvanligvis giver. Adskillelsen fra barnet kan give uro og ængstelse, og der er brug for megen støtte og omsorg fra omgivelserne og de professionelle, der er omkring familien (personalet på sygehuset og læge og sundhedsplejerske, når man er kommet hjem).

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev. Det koster heller ikke noget at være medlem.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk