Find svar
Kategori
Toxoplasmose
På dansk hedder sygdommen haresyge
Toxoplasmose er en sygdom, der skyldes en parasit, som især findes hos katte, men også forekommer hos andre dyr. Smitte kan ske via kød, der ikke er gennemstegt, grøntsager, der ikke er vasket grundigt eller ved kontakt med omgivelser, som kan være forurenede med katteafføring, fx kattebakker, sandkasser og køkkenhaver.
Hvis kvinden bliver smittet, mens hun er gravid, kan sygdommen i sjældne tilfælde overføres til barnet. De fleste smittede børn har ingen symptomer, men undertiden kan barnet få alvorlige fosterskader i form af misdannelser eller skader på hjernen eller øjnene. Der fødes ca. 10-12 børn om året i Danmark med medfødt toxoplasmose, hvoraf ca. 1 barn har eller får alvorlige følger. Du kan undgå smitten ved at overholde en god køkkenhygiejne og undgå at tømme kattebakken.
Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev. Det koster heller ikke noget at være medlem.
Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.