Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Seng

En barneseng kan bruges fra fødslen frem til barnet er omkring 2½ år, hvis det indvendige mål er 120 x 65 cm. Mange forældre vælger dog at lade deres barn sove i en vugge eller lift i den allerførste tid. Nogle senge kan ændres, så tremmerne kan tages af, og de kan forlænges til en juniorseng.

Når I skal købe en seng til jeres barn, så er det fornuftigt at tjekke, om den er solid - også sengens bund. Afstanden mellem tremmerne må højst være 6 cm. Er afstanden større, er der fare for, at barnet kan presse hoved eller overkrop ind mellem tremmerne og komme til skade.

 

Har sengen lamelbund, må afstanden mellem lamellerne højst være 2,5 cm, da større afstand giver risiko for, at dit barns fødder kan komme i klemme. Siderne skal være mindst 60 cm høje, målt fra sengebunden.

 

Se og mærk efter om der er søm, skruer, splinter eller ujævnheder, dit barn kan rive sig på eller hænge fast i. Vælges en tremmeseng, så beskyt spædbarnet mod træk med et 20 cm højt stofstykke, der kan fastgøres eller snos ud og ind mellem tremmerne. Enkelte senge på markedet har Varefakta, og der arbejdes på en Europæisk standard for baby- og børnesenge.

 

TÆNK har offentliggjort en test af barnesenge. 3 senge dumper i testen på sikkerhed og holdbarhed. Du kan med fordel se efter:

  • At sengen er mindst 120 cm lang, så dit barn kan have sengen til det er ca. 3 år
  • At tremmerne kan tages af, så barnet selv kravle ind og ud af sengen. Det er ekstra godt, hvis sengen kan ændres til en juniorseng (bunden lan flyttes ned og siderne kan tages af), så kan sengen holde i de næste mange år (til barnet bliver 10-12 år.
  • Afstanden mellem tremmerne må max være 6 cm. Det forhindrer barnet i at sidde fast mellem tremmerne.
  • Afstanden mellem bund og sider må være max 2,5 cm. Det formindsker risikoen for at barnet kan sidde fast.
  • Når barnet kan sidde selv skal senges sættes i den nederste position.
  • Du skal huske at efterspænde sengen med jævne mellemrum. Børn hopper og rusker i sengen.
  • Husk at der ikke må være noget i sengen, som barnet kan klatre op på.
  • Har sengen hjul, skal de kunne låses forsvarligt.
  • Tremmesengen må ikke have skru, pynt eller andet, som kan blive fanget af barnets tøj.
  • Har sengebunden flere positioner må den øverste være mindst 30 cm fra bunen til den øverste sengekant. Og i den nederste position mindst 60 cm fra bund til øverste kant.
  • Tjek træet i sengen og sørg for at der ikke er knaster eller fejl i træet.

Ikea Guliver, Leander Seng og Babydan Tarok fik topkarakterer. Sebra (Kili baby), Bino (Amanda) og Et Hjem (sofus) dumpede i testen på sikkerhed og holdbarhed.

Kilde: TÆNK januar 2013.

 

 

Nogle senge har en løs bund, der kan hæves, så barnet ligger højt i den første tid. Det skåner de voksnes rygge. Andre modeller har sidestykker, der kan sænkes. Når dit barn bliver så stort, at det kan kravle ud af sengen, er det bedre, at sengen er sådan, at dit barn selv kan komme op og ud af sengen på sikker vis.

 

Brug aldrig sele i sengen. Sørg i stedet for at sengen og omgivelserne er sikre for barnet (tænk på, hvad barnet kan nå fra sengen fx plasticposer mv., der tilfældigvis ligger i "nå-højde").

 

Stil samme krav til en week-end-seng, som du stiller til en stationær seng.
Madrassen skal være fast og passe til sengen. Der kan være rester fra husstøvmider i madrasser, der går i arv. Derfor er det en god ide at købe en ny madras frem for at arve en gammel. Dynen skal kunne vaskes ved 60 grader og bagefter tørres i tørretumbler. Følg vaskeanvisningerne der fulgte med sengetøjet.

 

Kilde:

Tænk. Nummer 138. Januar 2013

 
Læs mere om
 
 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk