Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Kravlegård

Kravlegården kan være et hyggeligt sted for barnet at opholde sig - lige fra det er helt lille.

Fra dit barn er en måneds tid gammel, kan hun have stor glæde af en kravlegård. Dit barn får udvidet sin verden, kan kigge sig omkring og følge med. Tremmerne bør, ligesom for barnesengens vedkommende, maksimalt være 6 cm fra hinanden. Siderne skal være mindst 60 cm høje.

 

De fleste kravlegårde kan klappes sammen, så det er vigtigt at se efter, om der er hængsler eller andet, dit barn kan få fingrene i klemme i eller rive sig på. Låsen skal selvfølgelig være børnesikret.

 

Standardmålet for en kravlegård er 90 x 90 cm, og der skal altid være et blødt og skridsikkert underlag, som også skærmer mod kulde fra gulvet - eller fra græsplænen, hvis kravlegård og barn er med i haven.

 

Kravlegårde, hvor tremmerne er udskiftet med et net, er ingen god idé. Sådanne net er ofte fremstillet af nylon, som barnet kan skære eller "brænde" sig på, hvis det falder og griber ud. Desuden er der fare for, at knapper og hægter fra tøjet kan hænge fast i nettet. Endvidere er det for blødt og bøjeligt til, at barnet kan få ordentligt fat, når det begynder at rejse sig op.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk