Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Kejsersnit

Sådan foregår det.... Lidt mere end hver femte fødsel sker med hjælp af et kejsersnit

Kejsersnit foretages i de fleste tilfælde på grund af komplikationer under fødslen, fx alvorlig iltmangel hos barnet, blødning fra moderkagen, moderkagen ligger helt eller delvis foran livmoderens åbning, eller at fødslen er gået i stå.

 

Forberedelse til kejsersnit

Hvis kejsersnittet skal ske akut skal urinblæren være tom for at sikre, at den ikke ligger i vejen foran livmoderen. Der lægges et blødt plastickateter op i blæren. Derudover får kvinden får sat et drop op med saltvand. Kønshårene klippes eller barberes og huden desinficeres.

 

Jordemoderen, fødselslægen og narkoselægen vil forklare forløbet af operationen samt hvordan rygmarvsbedøvelsen lægges.

 

Hvordan foregår operationen?

Der skæres som regel på tværs lige over kønshårene en ca. 15 cm stor åbning. Livmoderen åbnes også på tværs ca. 10 cm. Det tager kun et par minutter at åbne ind til barnet.

Lægen løfter barnet ud, jordemoderen suger barnets næse og mund og giver barnet til en børnelæge eller en narkoselæge. Barnet suges i næse og svælg, hvis det er nødvendigt.

 

Så kan moren eller faren sædvanligvis få barnet over til sig. Lægen fjerner moderkagen gennem åbningen i livmoderen og syr livmoderen og såret sammen igen.

 

Lige efter operationen

Det er vigtigt, at manden eller en anden ledsager hjælper kvinden til at se og holde barnet og begynde at lære det at kende. I de tilfælde, hvor moren er meget træt, vil det være godt for barnet at ligge hud mod hud hos sin far. Jordemoderen kan hjælpe faderen med dette

 

Moren kan få lagt barnet til brystet, når hun og barnet er parate og har lyst til det. Jodemoderen, faren eller anden ledsager kan hjælpe med det, og det er vigtigt at begynde amningen, så snart mor og barn er klar til det.

 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk