Ved den første lægeundersøgelse sker der rigtig mange ting, så er det en fin idé at I begge deltager i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er med udgangspunkt i jeres sundhedstilstand og sociale forhold at henvise jer til relevante tilbud, at orientere jer om det videre forløb, udfylde svangerskabs- og vandrejournal og henvise til fødested. Lægen vil lægge vægt på den sunde graviditet, og hvordan I som forældre kan styrkes, så barnet får de bedste muligheder for at blive født sundt.
Samtale med lægen
I vil fx blive spurgt om:
1. Hvor ønsker I, at fødslen skal foregå? (Hjemmefødsel, klinikfødsel eller hospitalsfødsel)
2. I vil modtage tilbud om undersøgelser af det ufødte barn?
3. I har arvelige sygdomme i slægten, som I tænker kan spille en rolle for jeres barn?
4. Kvinden eller manden har et arbejde, som kan påvirke jeres ufødte barn? Og hvis I har, hvordan kan I med fordel forholde jer til det?
Lægen oplyser jer om mulige fødesteder og I skal tage stilling til hvor I vil føde. Og lægen vil også udfylde en vandrejournal, som fagfolkene skriver i, hver gang der er fx konsultation hos jordemoder- eller læge. Vandrejournalen skal medbringes hver gang, så den bliver et vigtigt dokument for jer.
Undersøgelse
Den gravide vil få en generel helbredsundersøgelse, hvor der vil blive målt højde og vægt, blodtryk, urinundersøgelse (for sukker og protein), blodprøve (blodtype og blodtypeantistoffer, hepatitis B, HIV, og syfilis) samt doubletest, hvis I ønsker prænatal diagnostik. Doubletesten fortæller om risiko for at få et barn med Downs Syndrom. Blodprøven kombineres med risikoen beregnet ved nakkefoldsskanningen og moderens alder. Der kan også blive tale om andre målinger, hvis det skønnes relevant (fx D-vitamin, hæmoglobin og serum-jern) og lægen vil eventuelt foretage en gynækologisk undersøgelse, hvis det er relevant.
Før den første lægeundersøgelse – I kan med fordel forberede jer
Det er en god idé hvis I før undersøgelsen tænker lidt over de spørgsmål, I skal tage stilling til. Så har I mulighed for at tale med hinanden, om de forskellige valg I skal træffe. Valg af fødested – om I vil have information om undersøgelser af det ufødte barn. I kan få yderligere informationer om de forskellige muligheder, når I er hos lægen. Så måske har I først og fremmest behov for svar på nogle spørgsmål, I har. Måske er I de typer, der har det godt med en huskeseddel, så I får spurgt om de ting, I har tænkt på?
Kilde:
Anbefalinger for organisering af fødetilbud. Sundhedsstyrelsen 2021.