Cykelhjelm
En cykelhjelm beskytter hjernen, og det er ofte her, at de alvorlige skader sker, når cyklister kommer seriøst til skade.
Hvert år kommer 30.000 cyklister på skadestuen. Hver fjerde har slået hovedet, og knap en tredjedel er børn.
Når du bruger cykelhjelm, reducerer du risikoen for hovedskader med omkring 60 %, hvis det nu er dig, der er den uheldige. Gå efter en CE-mærket cykelhjelm. Prøv hjelmen (uanset om den er til dit barn eller til dig selv) inden du køber den. Den skal dække pande, baghoved og tindinger, og den skal sidde tilpas stramt uden den generer. Den må ikke kunne skubbes om i nakken.
Se efter, at der er flere muligheder for at justere størrelsen (remme og skumgummipuder). Hvis cykelhjelmen får et kraftigt slag eller bliver klemt ud af facon, skal den skiftes ud. Hjelmen skal kun bruges på cyklen, og ikke fx når barnet leger. Se mere på hjemmesiden www.sikkertrafik.dk