Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Rengøring af flasker og sutter

Flasker og sutter gøres grundigt rene, når barnet har fået flaske. Mælk er et godt medium for bakterievækst, og derfor er rengøringen væsentlig. Skyl flasker og sutter med koldt vand, lige når barnet har spist. Selve rengøringen går ud på at gnide sutterne med groft salt, så det slimede lag af mælkerester, der ofte sætter sig, kommer af.

 

Rens godt med opvaskebørste og sulfosæbe i krogene (fx hvor sutteflasken skrues fast), med en flaskerenser ned i sutteflasken og skyl godt med rindende vand. Kog til slut sutter og flasker i en gryde under låg i 2–3 minutter. Tag flaskerne og sutterne op og læg dem med bunden i vejret på et helt rent viskestykke. Lad det hele tørre, og skru flaskerne sammen, så alt er lukket inde.

 

Husk også at koge narresutterne og tjek med jævne mellemrum, at alle sutterne er solide og ikke mørnede. Skift dem ud med jævne mellemrum. Sutteflasker (men ikke sutterne) kan kommes i opvaskemaskinen. Skyl dem i kogende vand for at få rester fra opvaskemaskinen (sæbe og afspændingsmiddel) væk, og lad dem tørre med bunden i vejret på et rent viskestykke.

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk