Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Fisk

Fisk er godt - men på baggrund af forurening med især kviklsølv (der kan skade fostre og børns hjerner) er det godt at undlade nogle fisk.

Fisk er sundt!

Fisk er generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende. Gode fiskearter er fx rødspætte, torsk og sild. 

Fisk

Fisk, som I kan spise løs af, er: sild, rødspætte, torsk (ikke torskelever), sej, rødspætte, rødtunge, skrubbe, kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn samt opdrættede ørred og laks. Alle de nævnte firsk er rigtig gode spiser for dit barn. Men der er fisk, som dit barn ikke bør spise - eller ikke må få for meget af. 

 

Fisk I bør holde gravide og ammende kvinder + jeres barn fra

Tunbøffer og tun på dåse kan indeholde kviksølv i skadelige mængder. Det skyldes, dels at barnets hjerne udvikles meget under graviditeten og i de første år og derfor er meget følsom, og dels at selv et ret lille indtag af dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børns lave kropsvægt. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen at børn under 3 år spiser tun fra dåse.
 

Fødevarestyrelsen har valgt en mere forsigtig tilgang i dette kostråd på baggrund af nye beregninger (2014) af risikoen ved indtag af kviksølv fra DTU Fødevareinstituttet, og de seneste forskningsresultater, der tyder på, at der kan være store forskelle i, hvor følsomme fostre og små børn er over for kviksølv.
 

Alle børn op til 14-års alderen, bør af samme grund styre uden om tunbøffer og andre friske udskæringer af de store rovfisk (gedde, haj og sværdfisk). Det samme gælder gravide kvinder og mødre, der ammer. ​​ Børn 3 - 14 år må få op til 1 dåse med tun om ugen.

 
Kilde:
Fødevarestyrelsen 2014.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk