Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Køleskabe, brug og rengøring

Køleskabet - hvordan du bruger og vedligeholder det, kan du læse om her. Få også Inge Norus' 10 bedste tips om køleskabshygiejne.

Termostaten styrer temperaturen i køleskabet ved at starte kompressoren, når temperaturen bliver varmere end den, det er indstillet til. Af hensyn til madens holdbarhed skal den gennemsnitlige temperatur i skabet være + 5º, da bakterier ved den temperatur og også derunder formerer sig meget langsomt.

Ryd op

Hold orden og smid ud af det du ikke bruger i køleskabet, det giver plads til nye varer. Af til kan man oven i købet være så uheldig at finde nogle små skåle med et indhold, der i tidernes morgen var for gode til at blive smidt ud. Smid rester ud med det samme eller giv dem til katten eller hunden, mens de endnu er værd at sætte tænderne i.

Top 10 i køleskabshygiejne

 

1. Ryd hyppigt op i køleskabet.
2. Hold øje med varernes sidste salgsdag.
3. Mad til optøning skal stå på et fad, så der ikke siver kødsaft ind i andre madvarer på hylden, eller drypper ned på den næste hylde.
4. Vær opmærksom på, at der er koldest i bunden af køleskabet.
5. Den gennemsnitlige temperatur i køleskabet skal ligge på omkring 5º.
6. Anbring et køleskabstermometer midt i skabet til måling af temperaturen.
7. opbevar ikke halve citroner eller andre sure madvarer utildækket, da syren kan ødelægge termostaten.
8. Sørg for at dække madvarerne til med folie eller anden emballage, hvilket forhindrer at smags og lugtstoffer breder sig fra den ene slags madvarer til den anden slags.
9. Sørg for at luften kan cirkulere frit rundt i skabet.
10. Varm mad i mindre portioner må gerne sættes til afkøling i køleskabet.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst også melde dig fra nyhedsbrevet 

Rengøring

Tøm skabet for madvarer, tag hylder og skuffer ud og aftør indersiden af skabet med vand og opvaskemiddel. Afvask hylder og skuffer ligeledes med vand og opvaskemiddel. Rengør hullet til afrimningsvand med en piberenser. Der er ingen grund til at desinficere køleskabet, da det bliver tilstrækkelig rent med afvaskning med opvaskemiddel. Ydersiden af skabet aftørres også med vand og opvaskemiddel.


Hvis ydersiden er af børstet stål, kan det fremover være lettere at rengøre, hvis du indsmører den rengjorte overflade med et tyndt lag syrefri olie, fx symaskineolie. Efter en halv time tørrer du det overskydende olie af.  Hvis køleskabet har fået en rådden lugt fx pga. strømafbrydelse, se rengøring under frysere.


 

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk