Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Fryseren - brug, vedligehold og rengøring

Mange børnefamilier har en fryser, kender du til brugen, og til hvordan du gør den ren? Hvis ikke - så læs med her.

Kummefryser eller skabsfryser?

Generelt bruger kummefryseren mindre strøm pr. liter end skabsfryseren, men optager mere gulvplads. Og selvfølgelig er det en fordel - også i en klimamæssig sammenhæng, at din fryser bruger så lidt energi som muligt, og at du vedligeholder den, så den ikke bliver en strømsluger og i øvrigt holder længe.

Du opnår gode resultater med nedfrysning af mad, hvis du:
• Vælger friske produkter, der er egnet til nedfrysning.
• Forbehandler produkterne korrekt. For eksempel skal alle grønsager på nær krydderurter blancheres, hvilket vil sige nedsænkes i kogende vand i 2-3 minutter og derefter nedsænkes i koldt vand og til sidst indpakkes i fryseegnet emballage.
•  Sørger for hurtig nedfrysning.
• Opbevarer produkterne ved ÷ 18º
• Anvender det indfrosne inden for rimelig tid. Fede madvarer har kortere holdbarhed, mens grønsager og frugt kan holde sig til den følgende sæson.
• Tør maden korrekt op, dvs. i køleskabet eller i koldt vand hvis tiden er knap. Tilberedning fra frossen stand i gryde eller ovn. Optøning i mikroovn er energikrævende sammenlignet med optøning i køleskab.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst også melde dig fra nyhedsbrevet 

Vedligeholdelse

Når rimlaget er ca. ½ centimeter tykt, skal det skrabes af med en skraber af plast. Det er hverken nødvendigt at tage maden ud af fryseren eller slukke for strømmen.  

Ved tykt islag

Hvis der er dannet et meget tykt rimlag, gør du derimod følgende:

Sluk for strømmen, tag madvarerne ud og pak dem ind i avispapir eller læg dem evt. i termotasker eller kurve med fryseelementer, aviser eller tæpper.

Brug aldrig hårtørrer eller andre elektriske apparater for at fremskynde afrimningen, da du risikerer at ødelægge skabet.

Rengøring

Tag kurve eller hylder ud, og vask dem med vand og opvaskemiddel. Tør også indersiden og ydersiden af med opvaskemiddel.

Ved almindelig rengøring er der ingen grund til at bruge desinfektionsmidler. Hvis ydersiden af fryseren er af børstet stål, kan det fremover være lettere at rengøre, hvis du indsmører den rengjorte overflade med et tyndt lag syrefri olie, fx symaskineolie. Efter en halv time tørrer du det overskydende olie af.  

Grim lugt

Hvis fryseskabet/kummefryseren har fået en rådden lugt, hvilket fx kan ske ved strømafbrydelse af den ene eller anden grund, kan du forsøge at komme ondet til livs på følgende vis: Afbryd strømmen, tøm skabet/kummefryseren og smør hele indersiden af ind i ymer eller yoghurt. Luk skabet og lad det stå 3-4 timer, og vask derefter med varmt vand.


Det er også muligt, at et desinfektionsmiddel fx Rodalon® kan fjerne den dårlige lugt. Hvis lugten ikke kan fjernes, skal du kontakte jeres forsikringsselskab, da det er muligt, at familieforsikringen dækker tabet af fryseren.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk