Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Efterfødselsreaktion: Mor

Efterfødselsreaktioner er almindelige, lad være med at dække over, hvis du har det dårligt. Der er hjælp at få.

Cirka hver fjerde mor føler sig i kortere eller længere tid følelsesmæssigt uligevægtig. Det er mest almindeligt, at det kommer ved det første barn.

 

Tegn på en efterfødselsreaktion:
• Følelsesmæssigt uligevægtig
• Deprimeret og ked af det, verden er gråt i gråt
• Svært at være alene med barnet
• Synes ikke, man slår til i rollen som mor og kæreste
• Føler at det hele er uoverkommeligt
• Angst og bekymring
 
Kvinder, der har oplevet store tab (fx forældres eller børns død) og kriser inden for de seneste to år, har større tilbøjelighed til at få følelsesmæssige vanskeligheder. Det samme gælder kvinder, der har haft en meget omtumlet og krisefyldt barndom.

 

Se film om efterfødselsreaktion via linket (åbner i et nyt vindu) 

 

Der kan også være tale om yderligere reaktioner, og så kalder man det en fødselsdepression (det er cirka 1-2 ud af 10 mødre, der har sådanne oplevelser). Ét eller flere af nedennævnte symptomer.
• Svært at sove om natten
• Græder meget
• Bange for at gøre barnet eller sig selv fortræd
• Kan næsten ikke være alene med barnet
• Bange for fx at gå på gaden, at køre i bil eller at være sammen med mange mennesker
• Overvejer måske glimtvis selvmord og synes ikke, at familien kan være tjent med sådan en mor
• Er bange for at blive sindssyg og kan intet positivt se ved barnet eller livet i det hele taget

 

Tilstanden varer fra en måned og for nogle mødre måske op til barnet er omkring et års tid. Det er vigtigt at få professionel hjælp. (fx via læge eller sundhedsplejerske at blive henvist til psykolog eller psykiater). Der kan være tale om samtaler og/eller medicinsk behandling. Hvis du får det sådan, vil du sandsynligvis få det gradvist bedre, efterhånden som behandlingen virker.

 

Ganske få mødre får en egentlig fødselspsykose (1-2 ud af 1000 mødre). I disse tilfælde kan der være tale om følgende symptomer:
• Ser eller hører ting, der ikke er der
• Kan slet ikke relatere sig til virkeligheden, fx passe barnet
• Har måske panisk angst

Her skal specialbehandling til. Nogle kvinder vil blive indlagt på psykiatrisk afdeling i et stykke tid, og en del vil få hjælp fra distriktspsykiatrien, som er et samarbejde mellem de kommunale myndigheder og psykiatrisk afdeling.

 

Det værste du kan gøre er, at skjule for omgivelserne, hvordan du har det.

Ku’ det være mig - En række af små film om efterfødselsreaktioner

 

Mange forældre oplever, at det ikke altid er let at blive forældre. Omkring hver 4. nybagte forælder bliver ramt af en krise, depression eller nedtur. Og det er ikke kun kvinder, der kan få en fødselsreaktion. Det sker også for mænd.

 

Ofte er det uvidenhed, der gør, at du ikke selv genkender din reaktion som en sygdom. Derudover er psykiske vanskeligheder efter fødslen i høj grad tabubelagt og præget af skyld og skam. Og det er med til at gøre det hele værre og får ofte store konsekvenser for hele familien.

 

Se filmene via linket i artiklen.

 

Hvad kan du gøre?:
Få hjælp fra din mand, din familie og vennerne. Fortæl de professionelle hjælpere omkring dig, hvordan du har det, og bed dem om hjælp. (praktiserende læge, jordemoder, barselsafdeling, sundhedsplejerske eller sagsbehandler). Behandling hos psykolog eller psykiater kan være godt. Der kan være tale om samtaler og/eller medicinsk behandling.

 

Hvorfor efterfødselsreaktion?
Man ved ikke sikkert, hvad der forårsager de psykiske reaktioner. Men ét er sikkert. Alle psykiske reaktioner bedres ved behandling. De lettere reaktioner er sandsynligvis et sammenfald af belastninger (for lidt søvn, et skrigende barn, urealistiske forventninger til at blive forældre, sygdom eller andre kriser og for lidt hjælp fra omgivelserne). Hormonpåvirkninger omkring fødsel og efterfødsel spiller også en rolle.

 

Hvis du har mistet nærtstående (mor, far, søskende eller andre du er følelsesmæssigt tæt på) inden for de seneste to år, hvis der er alvorlig sygdom tæt på dig, eller hvis du selv har levet en omtumlet tilværelse som barn (har været anbragt uden for hjemmet, har været udsat for overgreb eller mishandling), så har du større sandsynlighed for reaktioner end andre uden den slags belastninger.

 

KIlde:

Sunde børn. Sundhedsstyrelsen 2015. 

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk