Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Tegn på sygdom hos det nyfødte barn

Alle børn, næsten uden undtagelse, bliver syge af og til.

Det første tegn kan være, at barnet er pirreligt, det græder, det er uroligt eller mere slapt, end det plejer at være. Måske kaster det op eller, hvis det er et spædbarn, så gylper det. Barnet kan også være blegt, det kan være varmt eller koldt. Se hvordan det udvikler sig. Hvis barnet får feber, trækker det vejret hurtigere, og har det sygdomme i luftvejene, så hoster det og har måske pibende eller hvæsende vejrtrækning. Det kan også have smerter fx i ørerne, hvis der er noget med en mellemørebetændelse. Har barnet sygdom i mave-tarm-kanalen, får det opkastninger og/eller diarré, ligesom afføringen kan lugte stygt. Symptomer fra mave-tarm-kanalen behøver ikke at betyde, at barnets infektion eller sygdom sidder der, men diarré eller opkastning viser, at barnet er sygt. Barnet kan også få udslæt på huden som et symptom, der ledsager en infektionssygdom.

 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk